El-lastbiler og el-busser kan lade i Aarup på Fyn
Tirsdag 14. april 2026 kl: 12:29
Af: RedaktionenEnergiselskabet Norlys har åbnet en ladestation til el-lastbiler og el-busser i Aarup på Vestfyn. Ladeanlægget har i første omgang plads til to tunge elektriske køretøjer, men vil i løbet af året blive udvidet, så otte el-lastbiler eller el-busser kan lade samtidig
- De stigende priser på benzin og diesel som følge af konflikten i Mellemøsten skaber stor usikkerhed for vognmændene. Det viser, hvor vigtigt det er, at vi får elektrificeret den tunge transport - både for klimaets skyld og for at mindske vores afhængighed af energi fra lande, vi ikke ønsker at være afhængige af, siger Ellen Trolle, der er direktør i Norlys' ladeforretning.
Hun fremhæver, at energiselskabet investerer målrettet i et sammenhængende ladenetværk til tunge batteri-elektriske køretøjer. Det sker i tæt dialog med branchen, så de vigtigste ruter elektrificeres først.
- Med ladestationen ved Aarup rammer vi et vigtigt trafikknudepunkt på Fyn med gode forhold til chauffører, siger hun og peger på, at ladeparken blandt andet er indrettet med toiletfaciliteter og med mulighed for, at man som chauffør kan få noget at spise hos naboerne i området.
Norlys driver med den nye ladestation i Aarup på Fyn i alt 10 ladestationer fra Randers over Vejle og til Køge.
- Vi kan se, at flere vognmænd investerer i el-lastbiler, og at interessen fortsat stiger. Med ladeparker som den i Aarup vil vi være med til at sikre, at infrastrukturen følger med, så overgangen til el bliver så enkel som muligt i den daglige drift, siger Ellen Trolle.
På nuværende tidspunkt har Norlys planer om at åbne mindst otte ladestationer til tunge køretøjer frem mod 2027.
Lidt om ladeanlægget i Aarup:
- Placering: Industrivej 20 i Aarup på Vestfyn
- Kapacitet ved åbningen: To ladepladser til el-lastbiler og el-busser - udvides i løbet af året med yderligere seks ladepladser
- Effekt: Op til 400 kW pr. ladeplads
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Det tog 14 timer at få tunnelelement på plads
- Ny takografteknologi skaber overblik
- Politiet konstaterede 39 køre- og hviletidsovertrædelser på Bornholm
- Elektrisk lastbil til dansk affaldsselskab blev vist frem i München
- Tip-trailer med automatisk rullepresenning kan rumme 61,5 kubikmeter i kassen
- Transportkoncern får godkendt sine klimamål
- Lastbilfabrik i Eindhoven producerer store elektriske trækkere
- Hollandsk lastbilproducent får ny topchef
- Geopolitisk krise kræver grøn brint til industrien og grønne brændstoffer til skibe, fly og forsvar
- Fire-akslet maskintrailer med udtræk får hjemsted på Vestsjælland
- Tættere samarbejde skal afbøde trafikale udfordringer ved vejarbejdet på Motorvej E45
- Første del af tunnel mellem Danmark og Tyskland er på vej mod havbunden
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)

.jpg)


