Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lastbilproducent indleder partnerskab med værftkoncern og havnselskab

Mandag 27. oktober 2025 kl: 12:23
Af: Jesper Christensen

Daimler Truck med hovedsæde i Stuttgart har sammen med havneselskabet HHLA i Hamburg og den japanske industrikoncern, Kawasaki Heavy Industries, indledt et strategisk partnerskab for at etablere en forsyningskæde for flydende brint til Europa

De tre partnere underskrev aftalen - et Memorandum of Understanding (MoU) - messen ”Hydrogen Technology World Expo”, der fornyligt fandt sted i Hamburg. Målet er at undersøge udviklingen af en pålidelig og omkostningseffektiv forsyningskæde for grøn, flydende brint via Hamborg til det europæiske bagland. Partnerskabet vil også forsøge at tiltrække andre virksomheder og institutioner for at danne et konsortium, der dækker hele brintværdikæden.


Partnerskabet har som mål at skabe basis for import af flydende brint fra brintproducerende lande til Tyskland og styrke Hamborgs rolle som knudepunkt for bæredygtig energilogistik. I de kommende måneder vil partnerne vurdere de logistiske krav for omladning og videre transport med vej og jernbane.


- Europa vil fortsat være afhængig af import af grøn energi i fremtiden, og brint vil spille en central rolle her, lyder det fra  Dr. Andreas Gorbach, der er medlem af bestyrelsen i Daimler Truck og leder af Truck Technology hos Daimler.


- Partnerskabet er et vigtigt skridt i denne retning, og vi vil have brug for flere initiativer som dette for at styrke Europas position som førende inden for flydende brint. Det, der gør det særligt for os, er, at vores Mercedes-Benz GenH2 Truck ikke blot kan køre på bring, den kan også transportere den ad landevejen. Og det bedste er, at brint gør det muligt at øge hastigheden af decarboniseringen og reducere omfanget og omkostningerne ved den udbygningen af elnettet, siger han videre.

Hos Hamburger Hafen und Logistik AG - HHLA - peger økonomidirektør Annette Walter på, at brint er en af nøglerne til en klimaneutral fremtid. 


- Hos HHLA er forpligtede til aktivt at forme denne transformation. Flydende brint spiller en central rolle, da den kan transporteres uafhængigt af rørledninger, hvilket er en afgørende fordel for mobilitet, logistik, luftfart og især for små og mellemstore virksomheder. Vores mål er at forsyne industrien med brint via vores europæiske logistiknetværk, siger hun og tilføjer:


- Partnerskabet med Kawasaki Heavy Industries og Daimler Truck er et vigtigt skridt mod at gøre flydende brint mere tilgængelig og fremme afkulstofningen i fællesskab.


Kei Nomura, der er Executive Central Manager, Hydrogen Strategy Division, Kawasaki Heavy Industries, Ltd. betegner flydende brint som en afgørende nøgle til at realisere et bæredygtigt energisamfund.


- Vi har i lang tid været engagerede i at bygge den teknologiske grundlag. Vi er meget glade for at arbejde sammen med HHLA og Daimler Truck om at undersøge muligheden for at etablere en international forsyningskæde for flydende brint i Europa, startende i Hamborg. Kawasaki Heavy Industries besidder dokumenterede teknologier og erfaring inden for produktion, opbevaring, transport og modtagelse af flydende brint. Vi vil udnytte denne ekspertise til at bidrage til udviklingen af et brintforsyningsnetværk i Europa. Vi vil fortsat forpligte os til at udvide brugen af flydende brint gennem globale partnerskaber og accelerere overgangen til et decarboniseret samfund, siger Kei Nomura.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Århundredets storm rammer havneudvidelse - i bølgebassin indendøre
- Lastbilproducent indleder partnerskab med værftkoncern og havnselskab
- Østjysk storhavn får ny økonomidirektør
- Ny containerterminal i Fredericia blev indviet i weekenden
- Sydvestjysk havn får endnu en lokal medejer i sit ejendomsselskab
- Aftale åbner for CO2-hub i Grenaa
- Danmarks største erhvervshavn skruer på for forventningerne
- Havneoperationer i Liepāja i Letland kan komme på svenske hænder
- Færgerederi skal drive ro/pax-terminal de næste 50 år
- Entreprenør går i gang med at anlægge 430 meter kaj i Aarhus
- Kulturprojekt i gamle værftsbygninger på havnen i Ærøskøbing lukker
- Mand er blevet tiltalt for bombetrussel på Kolding Havn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst