Online-kort viser vej til ladestandere til elektriske lastbiler
Søndag 19. oktober 2025 kl: 15:00
Af: Redaktionen
Renault Trucks har lanceret et nyt online kort, der viser placeringen af offentlige ladestandere til elektriske lastbiler i Europa. Kortet er tilgængeligt via Renault Trucks' hjemmeside og giver chauffører og vognmænd et klart og opdateret overblik over eksisterende og kommende ladestationer
- Kortet viser tydeligt, at transport med lavt CO2-aftryk ikke længere er ”fremtidssnak”, men en realitet. Den nuværende ladeinfrastruktur gør det allerede nu muligt for elektriske lastbiler at køre effektivt over lange afstande, siger Country Manager hos Renault Trucks Danmark, Claus Rieland.
Kortet opdateres løbende af Renault Trucks og viser på nuværende tidspunkt knap 500 offentlige ladestandere til lastbiler i Europa - enten i drift eller under opførelse.
Status pr. 30. september 2025:
- 191 ladestandere specifikt til lastbiler
- 157 ladestandere, der også kan anvendes af lastbiler
- 135 ladestandere under planlægning eller opførelse
Det voksende netværk gør det muligt for chauffører at oplade i forbindelse med de lovpligtige pauser uden, at køreturene forlænges og produktiviteten falder.
I dag dækker netværket flere af Europas vigtigste transportruter:
- Nordsø - Baltikum (Amsterdam - Warszawa, 1.200 kilometer): 13 ladestandere specifikt til lastbiler, og yderligere 7 under planlægning eller opførelse
- Rhinen - Alperne (Rotterdam - Genova, 1.240 kilometer): 13 ladestandere, hvoraf 3 er ved at blive etableret
Derudover findes der mange stationer, hvor både person- og lastbiler kan oplades.
Hos Renault trucks peger man på, at ladeinfrastruktur skal bane vejen for succes med elektrisk godstransport. Derfor er det afgørende at fremskynde udrulningen af en ladeinfrastruktur, der er egnet til tunge køretøjer.
I den nærmeste fremtid vil megachargere gøre det muligt at oplade lastbiler delvist eller fuldt på få minutter, hvilket vil styrke elektrisk transport yderligere.
Som en del af Volvo Group bidrager Renault Trucks aktivt til denne udvikling gennem Milence, der er et joint venture etableret med det formål at opbygge et paneuropæisk, højtydende ladenetværk til lastbiler og busser.
Interesserede kan finde kortet over ladepunkter for tunge køretøjer her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Online-kort viser vej til ladestandere til elektriske lastbiler
- Stor havn i Sydvestjylland bliver medlem af globalt innnovationsnetværk
- Tønder og pallecontainere med dieselolie er skyllet i land ved Agger
- Fredag 10. oktober 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Ny aftale reducerer væsentlige risici for danske transport- og lagringsprojekter
- Nye små elektriske varebiler får Danmarkspremiere i november
- Rederiorganisationer fra syv store søfartsnationer bakker op om nuludslipsmål
- Esbjerg Havn udvides med 53 hektar
- Norsk flyselskab vinder udbud af grøn indenrigsrute
- Landstrømsanlæg til havnen i Fredericia er sendt i udbud
- Solpaneler på lastbiler skal reducere brændstofforbruget
- Fragtmand i Aarhus har fået en elektrisk trækker
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |