Online-kort viser vej til ladestandere til elektriske lastbilerSøndag 19. oktober 2025 kl: 15:00 Af: Redaktionen![]() Renault Trucks har lanceret et nyt online kort, der viser placeringen af offentlige ladestandere til elektriske lastbiler i Europa. Kortet er tilgængeligt via Renault Trucks' hjemmeside og giver chauffører og vognmænd et klart og opdateret overblik over eksisterende og kommende ladestationer - Kortet viser tydeligt, at transport med lavt CO2-aftryk ikke længere er ”fremtidssnak”, men en realitet. Den nuværende ladeinfrastruktur gør det allerede nu muligt for elektriske lastbiler at køre effektivt over lange afstande, siger Country Manager hos Renault Trucks Danmark, Claus Rieland. Kortet opdateres løbende af Renault Trucks og viser på nuværende tidspunkt knap 500 offentlige ladestandere til lastbiler i Europa - enten i drift eller under opførelse. Status pr. 30. september 2025:
Det voksende netværk gør det muligt for chauffører at oplade i forbindelse med de lovpligtige pauser uden, at køreturene forlænges og produktiviteten falder. I dag dækker netværket flere af Europas vigtigste transportruter:
Derudover findes der mange stationer, hvor både person- og lastbiler kan oplades. Hos Renault trucks peger man på, at ladeinfrastruktur skal bane vejen for succes med elektrisk godstransport. Derfor er det afgørende at fremskynde udrulningen af en ladeinfrastruktur, der er egnet til tunge køretøjer. I den nærmeste fremtid vil megachargere gøre det muligt at oplade lastbiler delvist eller fuldt på få minutter, hvilket vil styrke elektrisk transport yderligere. Som en del af Volvo Group bidrager Renault Trucks aktivt til denne udvikling gennem Milence, der er et joint venture etableret med det formål at opbygge et paneuropæisk, højtydende ladenetværk til lastbiler og busser. Interesserede kan finde kortet over ladepunkter for tunge køretøjer her: ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |