Transportministeren forklarer manglende bøder til vognmænd fra tre lande
Fredag 3. oktober 2025 kl: 15:01
Af: Jesper Christensen- Kan ministeren oplyse årsagen til, at der fra 1. januar og til 1. august 2025 ikke er udstedt en eneste bøde til spanske, ungarske og portugisiske vognmænd i forbindelse med indførelse af kilometerafgiften for køretøjer over 12 tons? Sådan lyder et spørgsmål, som Folketingets Transportudvalgt på vegne af Danmarks Demokraternes transportordfører, Kenneth Fredslund Petersen, stillede transportminister Thomas Danielsen (V) 4. september
Transportministeren svarede torsdag 2. oktober følgende
Transportministeriet lægger til grund for besvarelsen, at der spørges til administrative bødeforelæg.
Data fra Sund & Bælt Holding A/S viser, at pr. 31. august 2025 har køretøjer fra Spanien kørt 3,6 millioner kilometer på det afgiftsbelagte vejnet, køretøjer fra Ungarn har kørt 3,4 millioner kilometer på det afgiftsbelagte vejnet og køretøjer fra Portugal har kørt 1,2 millioner kilometer på det afgiftsbelagte vejnet.
Sund & Bælt Holding A/S har oplyst mig, at der ikke er konstateret nogen potentielle overtrædelser begået af køretøjer fra Portugal. For så vidt angår Spanien har Sund & Bælt Holding A/S oplyst, at data ikke er tilgængeligt i EUCARIS (European Car and Driving License Information System), mens udfordringerne i forhold til køretøjer fra Ungarn skyldes, at Ungarn pt. har lukket for danske opslag i EUCARIS. Der pågår dialog med EUCARIS om at afklare problematikken i forhold til Ungarn.
Thomas Danielsen peger i sit svar på, at overholdelsesgraden i dag generelt ligger over 99 prcent for både danske og udenlandske køretøjer. Den foreløbige andel af betalte bøder er omkring en trediedel for både danske og udenlandske vognmænd.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Den elektriske andel er steget
- Antallet af nyregistreringer er stegt med 16 procent
- Den elektriske bestand er vokset
- Bestanden er vokset med 515
- Kerneforretningen voksede i Sønderjyllands største havn
- Kølekæde hos cateringvirksomhed er blevet mere elektrisk
- Specialtransporter bliver fulgt at elektrisk følgebil
- Forsøg med med vejafgifter for personbiler er afsluttet med en rapport
- Antallet af trafikdræbte i EU faldt med tre procent
- Tankstationer må ikke reservere urimeligt høje beløb på forbrugernes konti
- Vognmand på Falster valgte 780 heste fra Göteborg
- Transport- og logistikkoncern omsatte for mere - og håndterede mere gods
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





