Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Erhvervsministeren har lagt sine prioriteter for Danmarks EU-formandskabet frem

Torsdag 22. maj 2025 kl: 13:58
Af: Redaktionen

Torsdag deltager erhvervsminister Morten Bødskov (S) i et rådsmøde med sine europæiske ministerkolleger. Her fremlægger erhvervsministeren sine prioriteter for det kommende EU-formandskab

- Europæiske virksomheder står over for en ny virkelighed, og vi skal gøre vores bedste for at understøtte deres vækst og succes. Der er brug for at forenkle regeljunglen og gøre det mere attraktivt at investere i Europa. Samtidig skal vi være bedre til at udnytte vores styrkepositioner og potentialerne i de nye og grønne teknologier, der skal fremtidssikre EU, siger Morten Bødskov.


Torsdagens rådsmøde er det sidste i kredsen om konkurrenceevne og vækst, inden Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli. Derfor fremlægger erhvervsministeren sine mål og prioriteter for sine ministerkolleger på mødet.


Erhvervsministeren kommer til at fokusere på at skabe bedre rammer for europæisk vækst og konkurrenceevne. Det indebærer reducering af byrder for europæiske virksomheder, og at fremme styrkepositioner som grøn teknologi og life science samt nye teknologier som kvante og biosolutions.


Når Erhvervsministeriet er vært for uformelt rådsmøde i København 17-18. juli er innovative teknologier omdrejningspunkt.


Erhvervsministerens prioriteter for Danmarks EU-formandskab 2025 

1. juli 2025 overtager Danmark formandskabet for EU’s ministerråd, og erhvervsministeren sætter sig for bordenden ved rådsformationen om konkurrenceevne. Her vil prioriteterne være forenkling og reducering af byrder for europæiske virksomheder, bedre vilkår for vækst og investering samt eksisterende og kommende styrkepositioner.


Erhvervsministeren vil blandt andet arbejde for at:
  • skabe simple og anvendelige regler for europæiske virksomheder
  • drive EU-Kommissionens forenklingsforslag i en ambitiøs retning med reelle byrdelettelser
  • sætte en stopper for nye unødvendige byrder i tæt samarbejde med trio-partnerlandene Polen og Cypern
  • mobilisere mere risikovillig kapital
  • prioritere forhandlinger af en ny konkurrenceevnefond, der bl.a. skal strømline adgangen til EU’s puljer og støtteprogrammer
  • arbejde for et moderniseret indre marked, der tager tidens udfordringer alvorligt, bl.a. via den kommende strategi for indre marked
  • forbedre rammerne for test, storskalaproduktion og godkendelser af produkter inden for teknologier som life science, biosolutions og kvante
  • starte forhandlinger om retsakten for fremskyndelse af industriel dekarbonisering
  • facilitere debat om, hvordan EU herudover kan fjerne barrierer for vækst og styrke innovation inden for kommende og eksisterende styrkepositioner




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Danske rederier bevarer roen trods turbulens på ver­dens­mar­ke­der­ne
- Erhvervsministeren har lagt sine prioriteter for Danmarks EU-formandskabet frem
- Rederiorganisation får ny mand i bestyrelsen
- Færge blev blæst ud af kurs - og ind på en sandbanke
- Servicevirksomhed i Skagen har ansat ny direktør
- Færgehavn skifter ejer
- Toldere fandt hash, snifferør og kontanter på grønlandsk skib
- Ny el-færge er på vej mod sommertravlhed
- Toldaftale mellem USA og Kina ændrer toldsatser fra 145 procent til 30 procent - i tre måneder
- Nordtysklands største havn tog hul på året med positive tal
- Passagertallet sejlede frem med danske færgeruter
- Nye EU-regler om sikker transport af pla­stik­gra­nu­lat vækker glæde hos rederiorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst