Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Den maritime industri håndplukker startup-virksomheder

Mandag 24. juni 2024 kl: 13:50
Af: Redaktionen

Fem danske maritime startup'ere er blevet håndplukket til Maritime Stars – et forløb, hvor innovative startup-virksomheder bliver hjulpet videre af branchens store, etablerede maritime virksomheder


Et dommerpanel, bestående af blandt andet Viking Life-Saving Equipment, DESMI, Alfa Laval, MAN Energy Solutions, Semco Maritime, DanPilot, DFDS, Gatehouse og Hoyer, har fundet de fem startup'ere, der kan blive Danmarks næste maritime erhvervssuccesser ud fra innovationsniveau, skalerbarhed og holdet bag.


Vinderne er: 
  • Crestwing, der arbejder med bølgeenergi
  • Flowpoint, der arbejder med et maritimt advarselssystem til evakuering
  • Kanda, der arbejder med avancerede træningssimulationer
  • Laser-Clean, der har udviklet en kraftfuld laser til afrensning
  • Renable, der arbejder med cirkulært stål

Ud over æren, får de fem startup'ere plads på Maritime Stars Acceleratorforløb, hvor de gennem syv måneder skal danne parløb med Det blå Danmark og bliver hjulpet på vej til at blive levedygtige og skalérbare virksomheder.


Hoyer, der er leverandør af intelligente motorløsninger, er en af de 35 virksomheder, der var med i dommerpanelet i år, og som ser et stort potentiale i at samarbejde med startup-virksomheder.


- Personligt er jeg drevet af entrepreneurship, og Maritime Stars er en oplagt måde for Hoyer at hjælpe nye talenter ind i branchen. De fem startups har virkeligt noget på hjertet med mange perspektiver på nye løsninger til den maritime industri. Flere beskæftiger sig med grøn omstilling, og det er interessant for os i forhold til vores forretningsstrategi, hvor vi netop gerne vil tilføre vores kunder en ekstra værdi, siger Henrik Sørensen, der er administrerende direktør i Hoyer.


Undervejs i Maritime Stars får Henrik Sørensen mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med startup-virksomhederne, når han sammen med mange andre etablerede virksomheder er del af det netværk, som er mentorer, eksperter og på sigt måske investorer for de fem startups.


Crestwing, Flowpoint, Kanda, Laser-Clean og Renable mødes første gang i regi af Maritime Stars til en af tre camps 10.-11. september 2024 hos Gatehouse A/S i Nørresundby. Bag det landsdækkende initiativ Maritime Stars står Danske Maritime og Erhvervshus Nordjylland som projektledere. Indsatsen er støttet af Den Danske Maritime Fond, og det tidligere Maritime Stars-forløb har haft stor betydning for de medvirkende startups.


- Vi har haft et stærkt ansøgerfelt til pitchkonkurrencen i år. I alt søgte næsten 40 virksomheder om at være med. Ti virkelig gode kandidater var udtaget til at pitche foran branchen, og nu står vi med de fem bedste, der skal videre. Vi glæder os til at komme i gang, siger projektleder Allan Hejslet fra Erhvervshus Nordjylland.


Om Maritime Stars:
  • Maritime Stars er støttet af Den Danske Maritime Fond, og gennemføres i samarbejde mellem Danske Maritime og Erhvervshus Nordjylland
  • 30 fyrtårnsvirksomheder deltager som mentorer, herunder: udstyrsproducenter, værfter, rederier, havne og øvrig industri med tilknytning til det maritime erhverv
  • Derudover deltager de bedste maritime startup'ere i Danmark - særligt inden for grøn omstilling, digitalisering, automatisering og optimering



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Energistyrelsen har vedtaget plan for Hesselø Havvindmøllepark
- Nyvalgte EU-politikere fra Danmark har fået deres udvalgsposter
- Udvidelse af Aarhus Havn sat på pause - Hvad betyder det for byen
- Danmark modtager 1,478 milliarder kroner i EU-støtte til danske infrastrukturprojekter
- Vejdirektoratet skal undersøge muligehederne for at genbruge dele af 3,2 kilometer lang bro
- Rønne bliver udskibningshavn for polsk vindmølleprojekt
- Greenport Scandinavia er kommet nærmere Hirtshals Havn
- Rederi forventer mange rejsende de kommende uger
- Ø-havn får statsstøtte til udvidelse
- Aalborg-virksomhed har med succes testet maritimt brændselscellesystem
- Den maritime industri håndplukker startup-virksomheder
- Lastbilchauffører får lettere ved at parkere på østjysk færgehavn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst