Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rute 26 mellem Sallingsund og Hanstholm bliver bygget om flere steder

Onsdag 29. maj 2024 kl: 16:00
Af: Redaktionen

18 projekter på Rute 26 mellem Sallingsund og Hanstholm skal skal øge fremkommeligheden og give bedre plads til trafikken. Derudover skal der også etableres nye cykelstier og støjskærme langs vejen

Af de 18 projekter er der eksempelvis krydsombygninger og overhalingsspor, en ny rasteplads, og flere cykelstier, der skal give større tryghed for cyklisterne langs den 55 kilometer lange strækning.


Efter input fra lokale interessenter og de involverede kommuner har Vejdirektoratet tilpasset den foreslåede liste af projekter, så der tages mest muligt hensyn til lokale forhold, blandt andet trafik med landbrugsmaskiner. Det betyder eksempelvis, at der ikke etableres en rundkørsel ved Vildsundbroen, som først var foreslået - i stedet ombygges krydset for at opnå en bedre trafikhåndtering. 


Den totale liste med projekter på Rute 26 rummer 23 foreslåede projekter til en samlet anlægsværdi på 966 millioner kroner.


I Infrastrukturaftalen er der afsat 868 millioner kroner i 2024-priser til øget kapacitet på Rute 26 mellem Sallingsund og Hanstholm. Forligskredsen bag aftalen har prioriteret følgende 18 projekter, der kan etableres med de afsatte midler:
  • Krydsombygninger ved Hanstholm
  • Støjskærm ved Ræhr
  • Cykelsti Ræhr - Tved
  • Krydsombygninger ved Tved
  • Cykelsti Tved - Nors
  • Kanalisering Skinnerup Skråvej
  • Overhalingsspor Thisted Omfartsvej
  • Krydsombygning Malervej
  • Cykelsti Thisted - Skjoldborg
  • Sammenhængende 90 km/t Sundby - Thisted
  • Forbedret krydsning rute 11/26
  • Vejlukning i Vilsund
  • Krydsombygninger Sundby (Mors)
  • Overhalingsspor Sundby – Solbjerg
  • Krydsombygning Øster Jølby (Forsat kryds)
  • Overhalingsspor Øster Jølby – Lyngbro
  • Krydsombygning Nørrebro
  • Rasteplads Legindbjerge Øst

Derudover er det besluttet at etablere et hanke-anlæg ved Øster Jølby, der sikrer muligheden for at have en hastighedsgrænse på 90 km/t på en længere del af ruten. 


Et hankeanlæg er et toplanskryds, hvor den ene af de to veje, der krydser hinanden, føres over den anden på en bro, og tilslutningen mellem vejene sker via ramper, som er udformet som hanke.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fynsk vognmand hejser lad på ny kærre
- Pakkebudet var en politimand med politiskilt
- Snebroer på motorvejsrastepladsen vil koste fem-seks millioner pr styk
- Havnearbejdere i København har nedlagt arbejdet
- Redningskøretøjer kan fritages for vejafgift
- Nordsvensk transportvirksomhed er blevet en del af ung dansk koncern
- Tankvogn til gylle bygger på et nyt koncept
- Ung transportkoncern skifter ud i toppen
- Lette lastbiler er blevet mere elektriske
- Produkthandel har overført en ny anhænger til Silkeborg
- Kran- og maskintransportvirksomhed har fået en fem-akslet med kran
- Vejgodstransporten holder godt fast i de unge

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst