.gif)
Fjernstyrede droner skal afløse klatrende betoninspektører
Tirsdag 21. maj 2024 kl: 12:19
Af: Redaktionen
Som noget nyt indsætter Sund & Bælt frem mod sommerferien droner, der skal affotografere og analysere broens bærende konstruktioner for skader. De flyvende droner er en hurtigere, sikrere og billigere løsning end den hidtidige tilgang, hvor broens pyloner er blevet efterset af klatrere, som via reb har firet sig op og ned, mens de brugte papir, blyant og kamera til at registrere revner, rust og afskalninger
Storm, sol, regn, sne og is sætter sammen med slid fra trafikken sine spor på Storebæltsbroen. Derfor er det afgørende, at betonen løbende inspiceres i forhold til behov for udbedringer. Her kan nye teknologier både effektivisere processen og sikre en længere levetid af pylonerne.
Frem til i dag er Storebælts pyloner blevet efterset af klatrere, som via reb har firet sig op og ned, mens de brugte papir, blyant og kamera til at registrere revner, rust og afskalninger - senest i 2017.
Nu er det tid til et nyt eftersyn, hvor klatrene er blevet afløst af specialdroner, som kan udføre inspektionen samtidig med, at trafikken kører.
- Dronerne er udstyret med et særligt højopløseligt kamera, der systematisk gennemfotograferer begge pyloner, så alle revner og andre skader registreres. Hvor det tidligere tog os adskillige uger at inspicere hver pylon, tager det i dag kun få dage med dronerne, siger Svend Gjerding, der er Asset Operation Manager i Sund & Bælt.
Teknologi bidrager til en længere levetid
Efter flyvningen analyseres dronernes billeder digitalt i et softwareprogram, der er bygget på kunstig intelligens. Det betyder, at programmet hele tiden blive mere præcis i forhold til visuelt at analysere betonens tilstand.
- Med disse teknologier kan vi nemt og præcist følge udviklingen af betonskader på pylonerne. Den AI-baserede indsigt gør os også bedre i stand til at forudsige, hvornår nye skader vil opstå. I bedste fald kan vi helt undgå store, omkostningstunge skader, fremhæver Svend Gjerding.
Mere præcis og rettidig vedligehold betyder, at Storebæltsbroen i dag forventes at kunne stå 100 år længere end forudset ved åbningen i 1998. Udover den økonomiske gevinst ved den anslåsede levetidsforlængelse, indebærer det også en beregnet CO2-besparelse på 274.000 ton over 100 år, hvilket svarer til ca. 20.000 husstandes årlige udledning.
Fakta om droneinspektion:
- Dronen styres via et joystick af en dronepilot
- Piloten bestemmer selv sit flyvemønster. Efterfølgende genereres en 3D model, hvor alle betonskader er med
- I softwareprogrammet ligger en algoritme, som er sat sammen til at kunne finde typiske betonskader.
- Algoritmen markerer på billederne, når den mener, der er en skade. Til slut verificeres og beskrives skaden af en ingeniør
- Findes en skade, som algoritmen ikke har fundet, marker ingeniøren den i softwaren, og data bliver anvendt næste gang algoritmen trænes, hvilket betyder at modellen forbedres over tid
- Når eftersynet er gennemført i programmet, overdrages materialet til entreprenører, der udbedrer skaderne
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fyns trafikselskab har fået ny bestyrelse
- 9 ud af 10 kræver klimaafgift på privatfly
- København får sightseeing-rute med skib til Nordkap og Tromsø
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Letbane kørte med færre passagerer
- Arbejdet med at anlægge overhalingsspor i København begynder til foråret
- Togtransport bliver mere elektrisk med nye tog
- Rampe til færge blev hejst op af vandet og sat på plads
- Overskud på 732 millioner kroner kom hjem på skinner
- Buschauffør blev stukket med en kniv
- Antallet af togrejsende over Storebælt steg sidste år med 8,2 procent
- Vintervejret fik flere til at rejse med metroen i København
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
