Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Danmarks største containerhavn øgede sin markedsandel

Onsdag 1. maj 2024 kl: 10:13
Af: Redaktionen

Aarhus Havn øgede sidste år sin markedsandel på det danske containermarked til 73 procent. Det økonomiske resultat for 2023 blev et overskud på 152 millioner kroner - en stigning på godt 30 procent i forhold til 2022

2023 var et udfordrende år på de globale markeder, hvilket man også mærkede hos Aarhus Havn, hvor godsomsætningen faldt i forhold til rekordåret 2022. Alligevel håndterede Aarhus Havn 73 procent af containerne på det danske marked for transport af skibscontainere, hvilket var en fremgang på tre procentpoint i forhold til 2022, hvor markedsandelen var på 70 procent. Samlet set håndterede Aarhus Havn 673.781 teu i 2023, hvilket var 11 procent færre end i 2022.


- Sidste år var præget af global uro, som har påvirket den globale økonomi. Når der sker en opbremsning i den globale økonomi, mærker vi det også hos os. Vi havde ikke forventet, at vi ville nå samme godsmængder som i 2022. Jeg er derfor tilfreds med årets resultat, hvor vi sammen med virksomhederne har sikret en fornuftig omsætning, der har gjort det muligt at investere betydeligt i havneinfrastruktur og materiel, og samtidig har vi formået at øge vores markedsandel af det danske containermarked, siger Thomas Haber Borch, der er administrerende direktør i Aarhus Havn.


Der blev i 2023 løftet 10.151.097 ton gods over kajerne i Aarhus. Sidste år var tallet på 11.047.351, mens det i 2021 var på 10.136.225. Set over en ti-års periode er godsmængderne steget med 24 procent. 


- Bestyrelsen glæder sig over, at Aarhus Havn sammen med erhvervslivet har formået at øge markedsandelen på containerområdet i et udfordrende år. Derfor er bestyrelsen tilfreds med årets resultat og ikke mindst med de vigtige investeringer i infrastruktur og grøn omstilling, der i det forgange år er foretaget. De bidrager til fortsat udvikling og fremgang både til gavn for klimaet og arbejdspladser i Aarhus og hele Danmark, siger Aarhus Havn's bestyrelsesformand, borgmester Jacob Bundsgaard (S).


Aarhus Havn slutter året med en egenkapital på 2.466 millioner kroner og en likviditet på knap 595 millioner kroner. De samlede aktiver i Aarhus Havn var på 3.156 millioner kroner ved udgangen af 2023 og soliditetsgraden 78,1.


Aarhus Havn har en målsætning om at være CO2-neutral i 2030. I 2023 tog havnen yderligere skridt i den retning og nåede en CO2-reduktion på 19 procent i forhold til 2022.


- Når man er Danmarks største erhvervshavn, har man et særligt ansvar. Vi ønsker at gå foran i den grønne omstilling - ikke bare med ambitiøse målsætninger, men konkret handling. Vi har derfor i årets løb investeret markant i tiltag, der skal bringe os tættere på CO2-neutralitet i 2030 og tiltag, der gør en forskel for det lokale miljø, siger Thomas Haber Borch.


Aarhus Havn skrev i 2023 blandt andet danmarkshistorie med det første danske landstrømsanlæg til krydstogtskibe og har fået specialfremstillet Danmarks første eldrevne trossebil.


Interesserede kan se Aarhus Havn's årsrapport for 2023 her:


Økonomiske nøgletal

(1.000 kr.)

2023

2022

Overskud

151.757

115.262

Nettoaktiver

549.002

428.176

Egenkapital

2.466.446

2.325.893

Likviditet

594.627

413.008



Udvikling i godsomsætning over 10 år

År

Godsomsætning (ton)

2013

8.212.000

2014

7.753.000

2015

7.881.000

2016

8.224.708

2017

8.628.163

2018

8.802.207

2019

8.943.490

2020

9.247.665

2021

10.136.225

2022

11.047.351

2023

10.151.097



Udvikling i Aarhus Havns markedsandele på det danske containermarked

År

Markedsandele på containerområdet (procent)

2013

54

2014

56

2015

59

2016

59

2017

63

2018

65

2019

65

2020

66

2021

68

2022

70

2023

73




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Signalfejl blokerer togtrafikken mellem Vendsyssel og det øvrige Jylland
- Udvidelse af Aarhus Havn sat på pause - Hvad betyder det for byen
- Danmark modtager 1,478 milliarder kroner i EU-støtte til danske infrastrukturprojekter
- Sporfornyelser lukker for togtrafik på flere hovedstrækninger
- Forligspartier sætter analyse af ny Lillebæltsforbindelse på pause
- Transportministre snakkede om nattogsforbindelse
- Fransk togoperatør åbner ny jernbaneforbindelse mellem Polen og Spanien
- Overhalingsspor ved Kalvebod indgår i ny aftale om EU-støtte
- Jernbaneforum markerer 150 år med en jubilæumskenference
- Tunge lokomotiver skal også gennem store eftersyn
- Tysk kombiselskab transporterede 815.467 lastbillæs - 15,9 procent færre end året før
- Politisk flertal sætter udvidelsen af Aarhus Havn på pause

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst