Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Kunderådgiver har fået Dronningens fortjenstmedalje for 40 års tro tjeneste

Tirsdag 19. september 2023 kl: 11:56
Af: Redaktionen

Kunderådgiver har fået Dronningens fortjenstmedalje for 40 års tro tjeneste
Susanne Kjær Holse (tv) fået overrakt Dronningens fortjenstmedalje i sølv af Movias administrerende direktør Dorthe Nøhr Pedersen. (Foto: Movia)

Kunderådgiver hos trafikselskabet Movia, Susanne Kjær Holse, har arbejdet i den kollektive transports tjeneste i 40 år. I den anledning har hun fået overrakt Dronningens fortjenstmedalje i sølv af Movia's administrerende direktør Dorthe Nøhr Pedersen

Susanne Kjær Holse er ikke en, der gør et stort nummer ud tingene, men glæden og stoltheden var ikke til at tage fejl af, da hun sammen med familie og kolleger blev fejret for 40 års tro tjeneste, og modtog sin medalje som det fornemmeste bevis. 


-  Det er jo en dag, hvor man kan mærke sommerfuglene i maven, og det at få overrakt medaljen var virkelig stort, fortæller hun om medaljeoverrækkelsen.


Susanne Kjær Holse startede som elev tilbage i 1983 i det, der dengang hed HT (Hovedstadsområdets Trafikselskab), og har bidraget positivt til den kollektive transport lige siden. Først i HT's takstafdeling, hvor hun blandt andet arbejdede med indtægtsfordelingen mellem trafikselskaberne. Og da HT blev til HUR (Hovedstadens Udviklingsråd) og senere igen blev til Movia,  fulgte Susanne Kjær Holse med. 


Sidenhen har Susanne Kjær Holse arbejdet med sekretariatsarbejde for en lang række chefer og direktører, hvor hun håndterede alt fra kalenderstyring, mødeplanlægning og bookinger til kvalitetsopfølgning over for trafikselskabets operatører. I marts 2011 blev Susanne Kjær Holse ansat i Rejsekort kundecenter, hvorfra hun har været med til at udbrede kendskabet til Rejsekortet og sørget for, at det kom ud at leve.


Susanne Kjær Holse har blot haft en enkelt jobsamtale i hele sit liv. Det var dengang hun startede som elev. 


- Jeg flyttede fra Falster til København for at blive elev i HT, og dengang var der jo ansættelsesgaranti, når man blev færdig. Så jeg blev ansat og har været en del af foretagendet lige siden, siger Susanne Kjær Holse, der i dag er tilknyttet Rejsekort Erhverv, hvor hun er en del af et to-mandsteam og arbejder med at lave aftaler med virksomheder, der gerne vil drage nytte af Rejsekort Erhvervs fordele.


Movia fremhæver, at blandt sine kolleger er Susanne Kjær Holse kendt for at være en kompetent og pligtopfyldende kollega. Hun har altid været fleksibel og omstillingsparat, når nye opgaver eller arbejdsfunktioner har krævet det. Og når hvis man spørger Susanne Kjær Holse, hvad det er, der gør, at hun har holdt så mange år i Movia, får man sølgende svar:


- Det er kulturen. Det kan være svært at beskrive, men der er en helt særlig kultur, som har fulgt organisationen lige fra HT til Movia. Som kollegaer er vi altid gode til at hjælpe hinanden, og man vil virkelig gerne det bedste for kunderne, siger Susanne Kjær Holse.


Efter overrækkelse af fortjenstmedaljen i Movia, skal Susanne Kjær Holse til en audiens hos Hendes Majestæt Dronningen, som markerer den fortjenstfulde indsats. En stor dag, som Susanne Kjær Holse ser frem til. 


- Jeg er jo lidt af en royalist, så det kan jo næsten ikke blive større i min verden, siger Susanne Kjær Holse.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- EU's transportnetværk er blevet revideret
- Amerikansk flyselskab har oprettet direkt rute mellem København og Philadelphia
- Færgerederi har fået ny administrerende direktør
- Trafikselskab tilpasser busafgange i det vestlige Himmerland
- Klimademonstranter får lufthavn til at indstille flyvninger
- Klimademonstranter lukker for lufttrafik til og fra tysk lufthavn
- Beløbsgrænse spænder ben for danske transportvirksomheder
- Politiet kontrollerede skibe i Aarhus havn
- Socialdemokrat fortsætter i EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg
- Landmand skal sidde i EU-Parlamentets transportudvalg
- Nye EU-initiativer skal gøre det lettere og mere bæredygtigt at rejse med tog
- Ny flyer skal hjælpe turister på jernhest

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst