Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
BRANCHEORGANISATION TIL FLYVELEDERE:

Drop gidseltagningen

Onsdag 3. maj 2023 kl: 14:00
Af: Redaktionen

De ekstraordinært mange flyforsinkelser og aflysninger i København som følge af mangel på flyveledere kan løses, hvis flyvelederne vil. Sådan lyder det fra Dansk Luftfart og DI Transport, som opfordrer flyvelederne til ikke at udnytte situationen ved at fremsætte "ekstreme lønkrav"

Hos de to organisationer fremhæver man, at der i stedet er brug for, at flyvelederne finder en fælles løsning sammen med Naviair, så bemandingen bliver sikret her og nu.


Naviair's problemer med at finde flyveledere til vagterne i ind- og udflyvningskontrollen i Københavns Lufthavn påvirkede i april over en million rejsende. Dertil kom 400 aflysninger, der ramte omkring 60.000 rejsende. 


- Situationen er meget alvorlig. Luftfarten er på vej videre fra COVID19. Men nu følger så dette. Det er i sagens natur aldrig optimalt, når man skal bede medarbejderne om at tage ekstravagter for at få vagtplanen til at gå op, siger Karsten Lauritzen, branchedirektør Dansk Luftfart og DI Transport og fortsætter:


- Omvendt virker det helt urimeligt og ganske udansk at flyvelederne midt i en overenskomstperiode udnytter situationen til at forsøge at forhandle så massive permanente lønforhøjelser for at hjælpe virksomheden i en kortere periode, indtil der igen er flere hænder. Det vidner om, at flylederne reelt godt kan og vil levere løsningerne, men kun hvis de får nogle ekstreme lønforhøjelser og andre goder på toppen af de i forvejen meget vellønnede job. Og det er faktisk reelt sådan, at den nuværende situation let kunne afværges, hvis bare flyvelederne i ganske begrænset omfang ville tage ekstravagter, siger Karsten Lauritzen, der peger på, at ekstravagter kun er en løsning på den korte bane, og at det har selvfølgelig en pris. 


Han fremhæver også, at der er sat mange tiltag i søen for løse udfordringerne på langt sigt, blandt med uddannelse af flere flyveledere. Men det tager tid, så der er brug for en midlertidig løsning her og nu.


- Det er passagererne, der først og fremmest mærker konsekvenserne af den opståede situation. Det er urimeligt. Men også luftfartsselskaberne og lufthavnen skal betale prisen for aflysninger og forsinkelser - dels i tabt omsætning, utilfredse kunder og eventuelle kompensationer til passagerer, siger Karsten Lauritzen og fortsætter:


- Som det fremgår af medierne, beder Naviair flyvelederne om i en afgrænset periode at tage ekstravagter i et omfang, så flyvelederne stadig vil arbejde i gennemsnit under 40 timer ugentligt. Det er ikke optimalt, men det er dog en løsning, der burde være indenfor rækkevidde. DI Transport og Brancheforeningen Dansk Luftfart vil derfor appellere til flyvelederne om at bevare jordforbindelsen og finde en win-win løsning sammen med Naviair.


Interesserede kan læse mere om situationen her:





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Stor tysk transportkoncern får dansk ejer
- Færre fly fragtede flere passagerer
- Regeringen skal investere i markedet for grønne brændsler
- Charterrejser prægede sommertallene i jysk lufthavn
- Lufthavn ved Aalborg nåede op på højeste antal passagerer i seks år
- Svensk rederi-koncern køber transport- og logistikvirksomhed med omkring 1.500 lastbiler
- Et styrket SAS sikrer stabilitet og vækstmuligheder
- Strejke blandt SAS-ansatte er afblæst
- Shipping-virksomhed fra Esbjerg åbner nyt kontor i Warszawa
- Aalborg får direkte flyforbindelse med Island - til næste sommer
- Lufthavn afsluttede første halvår med et overskud på 491 millioner kroner
- Højesteretsdom påvirker praksis for refusion til flypassagerer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst