Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
APP-UDVIKLER:

Kommunikationen mellem disponent og chauffør er blevet mere sikker

Mandag 17. april 2023 kl: 12:12
Af: Redaktionen

Kommunikationen mellem disponent og chauffør er blevet mere sikker
De tre stiftere af Ziik. Fra venstre er det Martin Simonsen, Søren Iversen i midten og Per Rohrdanz til højre.

I marts kunne vi her på transportnyhederne.dk fortælle om det mobile intranet software fra Ziik.io, som bliver brugt af flere og flere transportvirksomheder til sikker kommunikation mellem eksempelvis disponenter på kontorer og chauffører i lastbiler. Martin Simonsen, der er er medstifter af kommunikationsplatformen Ziik.io, forklarer i denne artikel mere om kommunikationssikkerhed med Ziik's mobile Intranet - og om usikker kommunikation

Martin Simonsen forklarer, at kommunikation mellem medarbejdere og ledelse i virksomheder, der er baseret på, at medarbejderne er mobile og kører for at servicere kunderne, i mange tilfælde kan være en udfordring. 


For hvordan får man givet besked om nye opgaver, hvordan sikrer man sig, at medarbejderen har set beskeden, og hvordan sørger man for, at uvedkommende ikke får adgang til uvedkommende eller mere eller mindre fortrolige oplysninger.


- Jeg tror, at mange virksomheder eksempelvis har brugt facebook, som kommunikationsplatform i mangel af bedre, siger han til transportnyhederne.dk.


Allerede her støder man på de første spørgsmål om sikkerhed. Hvad med GPDR? Hvad med oplysninger fra trediemand? Hvad gør man, når en medarbejder, siger op? Kan man tvinge en medarbejder til at have en facebook-profil? Og hvad med sikkerheden, hvis en facebook-profil bruges af flere?


Dertil kommer, at data er en handelsvare, der kan blive solgt til uvedkommende.


Løsningen kan være en app
Martin Simonsen mener, at Ziik med sin intranet software, kan være en god løsning på ovennævnte spørgsmål - og være en god hjælp til en sikker, enkel og effektiv kommunikation mellem dem hjemme på firmaet og medarbejdere på farten.


Han peger på, at virksomheder kan bruge Ziik-app'en som et ekstra gode, da den både løser ovennævnte spørgsmål og er enkel at gå til og håndtere med en smartphone.


Et eksempel er, at når man sender en besked til en eller flere medarbejdere, kan man eksempelvis se, om beskeden er sendt - og om den er blevet læst af den enkelte modtager.


Ziik’s mobile intranet åbner også for, at virksomheder kan lægge forskellige søgbare  dokumenter - eksempelvis en personalehåndbog - ind i systemet, så medarbejderne hele tiden har den seneste udgave med sig via app'en. Og opdateringer klares ét sted, og ændringerne er efterfølgende ude hos alle med opdateringsklik'et.


- Man kan også lægge koder til adgangskontrol ind i Ziik-systemet, siger Martin Simonsen og peger på, at man som virksomhed dermed sikrer sig, at en chauffør altid har de rigtige koder til adgangskontrol rundt omkring. 


- Her kan man virkelig undgå meget bøvl, påpeger han og nævner alt det, der kan koste tid og besvær, hvis man en aften holder ved en port og ikke har den forløsende kode og derfor skal have fat i en, der kan hjælpe. Det kan koste tid - ikke blot for chaufføren, men også for dem, der står og venter på at laste eller losse de varer, chaufføren skal have eller skal levere.


Og siger en medarbejder op, kan man hjemme i virksomheden slette vedkommende i overensstemmelse med GDPR. 


Uden binding og opstartsgebyr
Ser man 10-15 år tilbage og leder efter oplevelser med it-systemer til transportområdet, vil mange sikkert huske omfattende, komplicerede og omkostningstunge løsninger, som i mange tilfælde ikke rigtigt blev udnyttet og brugt, som de var tænkt.


Martin Simonsen har i hvert fald kunnet mærke en vis skepsis, når han har har mødt transportvirksomheder med Ziik-app'en. Men nogle sagde ja til at prøve, og flere er kommet med. 


Han mener, at det har hjulpet, at Ziik ikke har noget opstartsgebyr og at det er ekstremt nemt at bruge for alle. 


- Der er heller ikke nogen bindingsperiode, siger Martin Simonsen, som peger på, at det blandt andet er med til at sikre, at han og kollegerne hele tiden gør sig umage for at Ziik fungerer, som forventet - og at kunderne får det, som Ziik lover.


Og det ser ud til at holde i dagligdagen.


- Jeg tror kun, vi har mistet en enkelt kunde fra transportbranchen i  den tid, vi har eksisteret, siger Martin Simonsen.


Godt fem år - og kunder med over 1.000 ansatte.
Martin Simonsen var med til at starte Ziik sammen med nogle forretningspartnere i 2017 med lancering sidst på året og i løbet af første kvartal 2018.


Målgruppen spænder bredt fra tandlæger, håndværksvirksomheder, restauranter, kiosker og altså også transportvirksomheder.


På transportområdet har Ziik både mindre vognmandsvirksomheder med eksempelvis 30 ansatte og så til de noget større med over 1000 ansatte. 


- Den største transportvirksomhed, vi har i Danmark, har mere end 350 lastbiler biler tilknyttet, siger Martin Simonsen, som sammen med sine kolleger har en stand i Hal J på transportmessen i Herning fra torsdag til lørdag i denne uge.


Her på transportnyhederne.dk har vi tidligere skrevet om Ziik - interesserede kan læse mere her:

Flere og flere vognmænd holder kontakten på farten med en app - 28. marts 2023

Transport er også en branche med mistrivsel - 21. november 2022
















Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sammensluttede fagforeninger fik godt fem millioner ind
- Arbejdsgiverorganisation fortsætter med samme formand
- Resultatet efter første kvartal var et plus på knap 2,5 milliarder kroner
- Batteri-elektrisk lastbil kan komme i stødet på kort tid
- Sammensluttede fagforeninger fik godt to millioner ind
- To mænd er dømt i sag om flere ton hash
- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst