Vognmandsorganisation kritiserer statsligt udbud
Mandag 28. februar 2022 kl: 12:00
Af: RedaktionenStaten presser vognmænd til at bryde reglerne i udbud om vintertjenester, skriver ITD. Vejdirektoratets seneste udbud om vintertjenester viser, at staten forsøger at blæse og have mel i munden, når det kommer til at sikre ordentlige forhold på de danske veje. For mens danske transportvirksomheder skal leve op til flere og flere krav og regler, så tager staten slet ikke højde for det i sine udbud.
Senest har Vejdirektoratet lavet et udbud om vintertjenester, som presser de vognmænd, der vil byde ind på opgaven, til at bryde reglerne. Vejdirektoratet har nemlig slet ikke har indregnet, at virksomhederne skal overholde arbejdstidsreglerne i prisen for vintertjenesterne.
Det kan ikke være rigtigt, at staten ikke fejer foran egen dør og indregner konsekvenserne af sine egne regler og krav, når der samtidig er en forventning om, at virksomhederne skal efterleve reglerne, mener ITD.
- I transportbranchen tager vi opgaven med at sikre ordentlige forhold for vores ansatte meget alvorligt. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Det er derfor helt uacceptabelt, at staten udbyder opgaver, som kun kan gennemføres, hvis man bryder reglerne. Vejdirektoratets seneste udbud om vinterkørsel er et klasseeksempel på dette. Reglerne er komplicerede, og jeg er bange for, at ikke alle vognmænd er klar over, at de højst sandsynligt kommer til at bryde reglerne, hvis de byder ind på opgaver som denne, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.
Debatten om arbejdstidsreglerne tager - foruden regeringens nye forslag om indførsel af myndighedskontrol - sit udgangspunkt i en dom fra Østre Landsret om flextrafik fra 2019. Dommen slår fast, at rådighedstid tæller med i udregningen af arbejdstid. Med denne dom og regeringens forslag om en nidkær kontrol af chaufførernes arbejdstid, ændrer spillepladen sig fuldstændigt for transportvirksomhedernes udførsel af vintertjeneste.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Bredt flertal i Folketinget har vedtaget en akutplanen for elnettet
- Bro på E45 i Nordsverige var for svag til at bære særtransport på 100 ton
- Motorvej E45 får tre nye støjskærme ved Aarhus
- Lastbilchauffør kørte med væltet last
- Broen over Øresund bliver lukket torsdag aften
- Polsk chauffør havde udeklarerede cigaretter på ladet
- Flere kom til skade i trafikken sidste år
- Organisationer på industri-området:
- Trafikpolitisk gruppe besøger Indenrigs- Bolig- og Landdistriktsudvalget
- Ringsted-vognmand hentede tre-akslet kærre i Hedensted
- Flere trafikanter var mere optagede af at tage billeder
- International distributør med speciale i ekspresforsendelser har bestilt 131 lastbiler i Holland
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




