Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Distributionscenter i Greve får tysk kunde

Mandag 30. august 2021 kl: 11:51
Share  


Af: Redaktionen

Distributionscenter i Greve får tysk kunde

Tyske Infarm, der har specialiseret sig i at producere for eksempel krydderurter indendørs, har lejet sig ind i Greve Distributions Center syd for København. Hos MG Real Estate, der er udvikleren bag distributionscenteret, glæder man sig over aftalen, der understreger markedets den aktuelle efterspørgsel

Greve Distributions Center, der er et moderne logistikcenter under udbygning, har fået den tyske landbrugsvirksomhed Infarm som lejer. Infarm har specialiseret sig i at producere grønne krydderurter vertikalt indendørs. Virksomheden, der blandt andet leverer til Coop's Irma-kæde, har aktiviteter i ti lande i Europa, Nordamerika og Asien.

Hos udvikleren bag MG Park GDC er der stor tilfredshed over lejeaftalen, og at der nu er fuldt udlejet i de 40.000 kvadratmeter, der på sigt skal blive til 100.000, når byggeriet er helt færdigt.

- Vi er naturligvis glade for at byde en spændende og innovativ virksomhed som Infarm velkommen. Vi har fuld belægning i Greve, og når vi kan tiltrække virksomheder som Infarm, viser det, at vi har en attraktiv beliggenhed og en eftertragtet samlet logistik- og produktionsløsning, siger Christopher Thomsen, ansvarlig for den danske forretning i MG Real Estate, der er en belgisk storudvikler med aktiviteter over hele Europa.


Moderne og fleksibel løsning en topprioritet
Hos Infarm var det vigtigt at finde en logistikløsning, der på både indretning, fleksibilitet og beliggenhed kan være en grundsten i virksomhedens væksthistorie i Danmark.

- For vores produktion er det afgørende, at vi har en stor indendørs frihøjde, fordi vores modulære landbrugsenheder dyrker planter på flere voksende niveauer. Ideelle lokationer som denne kan dække vores behov. Med den rette byggehøjde - mindst 11 meter - og en placering tæt på København, kan faciliteter som disse producere millioner af planter om året, hvilket gør det ideelt til dyrkning af frisk mad til mennesker i byer, i nærområdet af, hvor de bor og spiser, siger Cristoffer Harlos, der er Head of Expansion i Europe for Infarm.


Lager- og logistikmarked boomer 
Ifølge Christopher Thomsen fra MG Real Estate er markedet for udlejning af lager- og logistikløsninger inde i en rivende udvikling, og den er accelereret kraftigt i kølvandet på corona, men var allerede begyndt inden.

- I Danmark har vi mange steder en større andel ældre logistikbygninger, som nye topmoderne bygninger som vores kan udkonkurrere på alle parameter. Samtidig er efterspørgslen på lagerplads steget eksponentielt under de seneste års forbrugsefterspørgsel, og vi oplever at kunderne generelt er villige til at binde sig til længere lejeaftaler lige nu, fortæller den landeansvarlige. 
 

MG Real Estate arbejder intenst på at udvide deres forretning i Danmark, og Christopher Thomsen forventer, at virksomheden over de næste kvartaler kan løfte sløret for flere nye projekter. 


Ud over logistikcentret i Greve har MG Real Estate lige nu et projekt i gang i Fredericia.




Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Maskine skærer papkasser op til papfyld - og sparer transport af pap og fyld
- Universitet har skift ud på kran-plads
- Nye varer bliver pakket i gamle papkasser
- Distributionscenter i Greve får tysk kunde
- Solrød får et nyt lager- og logistikbyggerier til foråret
- Palletyve blev anholdt i Holbæk
- Dagligvarekoncern samler brød-lager og distribution i Taulov
- Fagforbund indgår lokalaftale for lagermedarbejdere hos Online-supermarked
- Logistikvirksomhed med genbrugspaller har gjort sin egen drift CO2-neutral
- Logistikvirksomhed med genbrugspaller har gjort sin egen drift CO2-neutral
- Gaffeltruck med modvægt har haft medvind i 62 år
- Statsejet transportvirksomhed investerer i teknologi-virksomhed

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst