Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

20-årig mand troede han tog en taxi

Mandag 3. maj 2021 kl: 12:16
Af: Redaktionen

Søndag formiddag mødte en 20-årige mand op på politigården i Aarhus for at anmelde, at han natten til søndag var blevet udsat for et røveri, efter han var hoppet ind i en en bil, som han i første omgang antog var en taxi for at komme hjem fra byen. Det viste sig, at det var en pirat-taxi, og piraterne frarøvede den 20-årige mand mobiltelefon og pung

Den 20-årige mand forklarede til politiet, at han kort efter klokken 01.00 natten til søndag havde forsøgt at praje en taxa foran 7-Eleven på Frederiks Allé i Aarhus. En bil holdt ind til siden, og den 20-årige hoppede ind på bagsædet - angiveligt i den tro at det var en rigtig taxi. 


Der sad en mand bag rattet, og kort efter hoppede en anden mand i på passagersædet, hvorefter det gik op for den 20-årige mand, at det nok ikke var en rigtig taxi, han sad i. Den unge mand blev enig med føreren og den anden mand om, hvad en tur til Mårslet skulle koste - og kørte så de fra stedet.


Kort efter kørte bilen ind på en tankstation, hvor føreren sagde til den 20-årige, at han skulle betale for tankningen, hvilket den 20-årige gik med til, da han tænkte, at det talte som betaling for turen. Den 20-årige gik ud for at tanke, og manden på passagersædet gik med. Men han syntes tilsyneladende, at det gik for langsomt og blev truende i sin adfærd.


Da den 20-årige havde tanket, satte de sig begge ind i bilen igen, hvorefter de kørte rundt et kvarters tid indtil de var ved Jyske Bank i Højbjerg, hvor den 20-årige sagde, at han gerne ville af, hvilket de to mænd ikke ville gå med til. 


Da han alligevel steg ud, steg føreren også ud, hvorefter han anklagede den 20-årige for at have stjålet nogle penge fra bilens bagsæde. Dette nægtede den 20-årige, men føreren ville nu kropsvisitere ham og tog i den forbindelse hans pung og mobiltelefon, hvorefter han bad ham om atter at sætte sig ind i bilen. Den 20-årige valgte dog i stedet at løbe fra stedet. 


De to mænd beskrives om:


A - fører af bilen
  • Afrikansk af udseende
  • 20-25 år gammel
  • Ca. 185-190 cm høj
  • Spinkel af kropsbygning
  • Mørk i huden og med sort, kort hår og et lille sort fipskæg på hagen
  • Talte dansk med accent
  • Var iført sort tøj
  • Kørte i en sølvfarvet stationcar, muligvis en Hyundai eller Toyota


B - passager i bilen
  • Afrikansk af udseende
  • 18-23 år
  • Ca. 190-195 cm høj
  • Spinkel af kropsbygning
  • Mørk i huden og med sort, langt krøllet hår, der var opsat
  • Talte dansk med accent
  • Var iført sort tøj


Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan identificere de to mænd, der kørte i bilen. Politi vil i øvrigt gerne advare imod, at man sætter sig ind i en pirattaxi og opfordrer til, at man kun kører med rigtige taxi’er, offentlig transport eller laver aftaler med nogen om at blive hentet. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst