Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lagerautomater har forandret arbejdsgangen lagerhotel

Tirsdag 23. februar 2021 kl: 12:13
Share  


Af: Redaktionen

Lagerautomater har forandret arbejdsgangen lagerhotel

Danske Fragtmænds lagerhotel i Logistikparken i Brabrand i Aarhus' vestlige del er vokset gennem de seneste par år. Antallet af varenumre er vokset og har spredt sig udover flere tusinde kvadratmeter, hvilket har gjort det mere tidskrævende for plukkerne at finde de rigtige varer. Derfor har Danske Fragtmænd investeret i tre nye lagerautomater fra Jungheinrich, der har forandret og optimeret arbejdsgangen i en sådan grad, at virksomheden har købt to nye

De fem lagerautomater er placeret ved pakkebordet og består af hylder, hvor varerne er fordelt i rum i forhåndsdefinerede dimensioner. Her er dimensionerne nøje bestemt for at kunne udnytte al pladsen, hvilket betyder, at der i automaterne kan være over 6.300 varenumre på 50 kvadratmeter.


Hylderne med varerne bliver herefter kørt ned til plukkeren. Fordelen er, at lagerautomaterne er integreret med fragtmændenes landsdækkende lagerstyringssystem NYCE, og derfor kan automaterne automatisk finde de rigtige hylder frem i takt med, at ordrerne tikker ind. 


- Det betyder, at plukkeren kan håndtere flere ordre på mindre tid, forklarer Mogens Holmberg, der er lagerchef på Danske Fragtmænds lagerhotel i Logistikparken i Brabrand.


Optimering baseret på erfaringer
Det er lidt over et år siden, at de første tre lagerautomater blev taget i brug. Siden er de blevet brugt på forskellige måder i takt med, at der blev gjort nye erfaringer. I starten kom alle varer i automaterne nærmest usorteret, men så småt begyndte Mogens Holmberg og teamleder Kevin Hølmer Hansen at se en langt bedre og mere effektiv måde at fylde hylderne på. 


- I dag fylder vi automaterne med de varer, som vi ved, der typisk går sammen. Hvis vi ved, at du højest sandsynligt køber produkt B, når du køber produkt A, så har vi sørget for at placere begge i automaterne. Derfor har vi måtte gennemgå vores ordre for at kunne klarlægge en tendens, siger Kevin Hølmer Hansen og fortsætter:


- Arbejdet har heldigvis båret frugt, for det betyder, at vi langt størstedelen af gangene kan lave hele plukket ved automaterne, da vi er fri for at skulle finde en vare ude på reolerne.


Derudover har de sørget for at placere produkterne ligeligt i de nu fem maskiner, da det giver computeren de bedste betingelser for at gøre sit arbejde og optimere det.


Ligesom man heller ikke skal placere det samme varenummer på én reol, skal man heller ikke placere det samme varenummer i den samme maskine. 


- Ved at placere dem rundt på de forskellige hylder i maskinerne optimerer vi plukningen og reducerer ventetiden, fortsætter Kevin Hølmer Hansen.


Et kvantespring ind i fremtiden
Mogens Holmberg var fra begyndelsen ikke i tvivl om, at lagerautomaterne ville gøre en forskel, og den tanke er kun blevet bekræftet. 


- Det at vores medarbejdere ved pakkebordet selv kan plukke varerne, er en væsentlig ændring i arbejdsgangen. Tidligere er manden kørt til varen, men nu kommer varen til manden. Det er en helt ny plukkestrategi og et kvantespring i måden at gøre tingene på, forklarer han.


Derfor er Mogens Holmberg også glad for, at de netop har investeret i to nye lagerautomater. Personligt vil han dog gerne have flere, da det hele tiden handler om at optimere og arbejde endnu mere effektivt.


- Derfor er vi også hele tiden på udkig efter nye muligheder og i dialog med vores leverandør, hvis vi enten har nye eller nuværende kunder med et varesortiment, hvor det giver mening at drive lageret på denne måde. Det skal vi have undersøgt nærmere, siger han.




Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fagforbund indgår lokalaftale for lagermedarbejdere hos Online-supermarked
- Logistikvirksomhed med genbrugspaller har gjort sin egen drift CO2-neutral
- Logistikvirksomhed med genbrugspaller har gjort sin egen drift CO2-neutral
- Gaffeltruck med modvægt har haft medvind i 62 år
- Statsejet transportvirksomhed investerer i teknologi-virksomhed
- Plastpallen kan bruges igen og igen - også før og efter brug
- Lagerautomater har forandret arbejdsgangen lagerhotel
- CO2-neutral teknik til skibe skal testes i Aalborg
- Transportkoncern udvider i Sverige
- Europæisk virksomhed har lagerløsninger på lager
- Grosist-virksomhed investerer i robotlager
- Transportkoncern skal håndtere enzymer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst