Politiet fandt mange fejl på en dansk lastbil
Torsdag 14. januar 2021 kl: 15:15
Af: RedaktionenTungvognscenter Øst ved Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte onsdag sammen med Færdselsstyrelsen en lastbilkontrol, hvor især én dansk lastbil skilte sig ud. Efter kontrollen måtte lastbilen blive holdende uden nummerplader
Tungvognscenter Øst ved Midt- og Vestsjællands Politi havde onsdag eftermiddag fra klokken 15 en fælles kontrol med Færdselsstyrelsen. Politi-folk i seks biler fik lastbilerne vinket ind fra motorvejen til standsning på Karlslunde Rasteplads ved Greve i både nord- og sydgående retning.
Især én dansk-registreret trækker koblet under en sættevogn udløste panderynker hos betjentene.
- Der var tydeligvis ikke helt styr på tingene, og vi kunne på stedet konstatere, at det krævede en større efterforskning for at komme til bunds i netop denne sag, siger politikommissær Henrik Fobian fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Forkerte nummerplader
Ved kontrollen opdagede betjentene, at lastbilens sættevogn ikke var synet, og derfor blev nummerpladerne inddraget. Efter lidt efterforskningsarbejde kunne politiet også konstatere, at de nummerplader, der sad på selve lastbilen, tilhørte en anden lastbil.
- Da vi tjekkede lastbilens stelnummer, kunne vi se, at nummerpladerne var taget fra en anden lastbil, siger lederen af Tungvognscenter Øst.
Det betød, at der ikke er betalt vejbenyttelsesafgift og forsikring på køretøjet, og så fik lastbilen ikke lov at køre videre. Desuden havde vognmanden ikke fået tilladelse til godskørsel for fremmed regning af Færdselsstyrelsen.
Førerkort i takograf
Ved undersøgelse af lastbilens takograf viste det sig, at chaufføren ikke havde sat sit personlige førerkort i.
- De sidste 28 dage har der ikke været isat førerkort i takografen, så vi kan ikke vide, hvem der har ført lastbilen. Desuden var de generelle køre-hviletidsregler ikke overholdt, og begge dele kan altså udløse store bøder til både vognmand og chauffør, siger Henrik Fobian.
Chaufførens chaufføruddannelsesbevis var udløbet, og politiet skal nu efterforske de mange sager om blandt andet manglende førerkort og brud på reglerne om køre- og hviletider. Der bliver ifølge politiet formentlig tale om en frakendelse af kørekortet på baggrund af de mange overtrædelser.
Der blev under kontrollen samlet set fundet tre sager med fejl og mangler, to sager med lastbiler, hvor dimensionerne var større end tilladt, seks sager om farligt gods, tre overtrædelser af lov om godskørsel og 20 sager om køre-hviletider.
Det blev i alt standset 32 tungvogne, hvoraf 18 var udenlandske.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere
- EU-formandskabet lukker foreløbig aftale om opgørelse af drivhusgasemissioner fra transporttjenester
- El-lastbil kører 1.000 kilometer dagligt - fem dage om ugen
- Lastbil og busser kan tanke flydende brændstof på nyt anlæg i Viborg
- Svensk-dansk postkoncern udsteder endnu en grøn obligation
- Ny slamsuger til udlejning er med fire luftaffjedrede aksler
- Postkoncern har genoptaget leveringerne til USA og Puerto Rico for alle kunder
- Forkerte toldangivelser koster virksomhed efterregning på 481.000 kroner
- Energiselskab lancerer ny app til opladning i Danmark og Europa
- Logistik-virksomhed i Horsens bliver en del af bornholmsk koncern
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




