Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Fremtidens batterier er i fuld gang med at blive udviklet

Torsdag 24. september 2020 kl: 12:46
Af: Redaktionen

Antallet af patentansøgninger inden for batteriteknologi når ny rekord. Det vidner ifølge Patent- og Varemærkestyrelsen om, at udviklingen af batterier og andre systemer til opbevaring af elektricitet er vigtig for udbredelsen af bæredygtig transport og vedvarende energi. Patent- og Varemærkestyrelsen konstaterer, at teknologikapløbet er i fuld gang, men at Europa halter efter Asien

Batterier skal kunne mere, holde længere og koste mindre, før de for alvor får betydning for omstillingen til en mere bæredygtig udnyttelse af energien. Derfor har mange virksomheder og forskningsinstitutioner kastet sig ind i teknologikapløbet om at udvikle fremtidens batteriteknologi. Antallet af nye patentansøgninger inden for batterier og opbevaring af elektricitet er steget med 14 procent årligt fra 2005 til 2018. Det viser nyt studie fra Det Europæiske Patentkontor (EPO) og Det Internationale Energiagentur (IEA).


Studiet viser blandt andet, at den stærke udvikling af batterier og anden opbevaring af elektricitet har gjort teknologien mere moden og medført en masseproduktion, der har sænket priserne på eksempelvis batterier til elbiler med 90 procent siden 2010. Fortsætter den udvikling, vil det gavne forbrugere og virksomheder med behov for elektriske produkter samtidig med, at det i endnu højere grad vil bidrage til en omstilling til mere bæredygtig energiudnyttelse.


Asien sidder i førersædet
Størstedelen af de nye patentansøgninger inden for batteriudvikling er i perioden 2000-2018 kommet fra Asien, hvor særligt Japan og Sydkorea har mange virksomheder, som er langt fremme på området. Blandt de 25 største patentansøgere på verdensplan kommer to-tredjedele fra Japan og Sydkorea, mens seks af virksomhederne er europæiske.


- Udviklingen af nye batterier har stor betydning for, hvor hurtigt vi kan gennemføre den grønne omstilling. Derfor er det meget positivt, at udviklingen af nye og bedre batterier sker så hurtigt, men samtidig er det også vigtigt, at vi har øje for at styrke udviklingen af disse teknologier i Europa, siger Sune Stampe Sørensen, der er direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen.


SMV’ere er vigtige for fremtidens innovation
EU har i flere år haft ambitioner om at styrke den europæiske udvikling af energiopbevarende teknologier. Og studiet viser da også, at der er et stærkt og innovativt økosystem af mindre virksomheder og forskningsinstitutioner i Europa inden for batteriudvikling. Europa halter dog stadig en del efter USA i forhold til SMV’ers patentaktivitet. Eksempelvis kommer 34 procent af de amerikanske patentansøgninger på batteriteknologier fra SMV’er, mens det blot gør sig gældende for 16 procent af de europæiske patentansøgninger på området. Det er derfor afgørende, at de små virksomheder kommer i gang med at patentere yderligere, så de i endnu højere grad kan få den fulde værdi af deres opfindelser.


- Vi ved fra en lang række undersøgelser, at små virksomheder i mindre grad anvender patenter end store virksomheder. Det er utrolig vigtigt at få de små virksomheder til i højere grad at blive opmærksomme på patentering, da et patent kan være afgørende for at kunne sælge sin teknologi og dermed få afkast af sin opfindelse, siger Sune Stampe Sørensen, der peger på, at det særligt gælder på et teknologiområde som batterier, hvor udviklingen er stor, og den internationale konkurrence er hård.


- Vi arbejder benhårdt på at få flere små virksomheder til at få øjnene op for, at rettigheder kan have stor betydning for bundlinjen. Derfor har vi også sigte på at nedbryde nogle af de barrierer, som små virksomheder møder, når de skal patentere, siger Sune Stampe Sørensen.


Patent- og Varemærkestyrelsen har sat gang i et målrettet program overfor iværksættere og små virksomheder, ligesom der både i Danmark og EU arbejdes med at nedbryde flere af de barrierer, små virksomheder oplever  på deres hjemmemarked og på udenlandske markeder. Eksempelvis har EU Kommissionen og den europæiske varemærkemyndighed, EUIPO, lanceret en ordning, der giver SMV’er økonomisk støtte til at udtage IP-rettigheder.   


Interesserede kan læse mere om ”Study on Innovation on Batteries and electricity storage” her:






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Brintteknisk virksomhed udnævner konstitueret direktør til ny direktør
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift
- Maritim ekspert er nomineret til bestyrelsespost i brintteknologisk Aalborg-virksomhed
- Transportkoncern med mange trailere indgår aftale om CO2-transport
- Klimaplan og myndigheder udfordrer affaldsvognmænd

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst