Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Københavns to første el-havnebusser tager passagerer med ombord

Søndag 21. juni 2020 kl: 15:02
Af: Redaktionen

Københavns to første el-havnebusser tager passagerer med ombord

De to første af Hovedstadens i alt fem nye gule el-havnebusser er begyndt at sejle med passagerer. De første passagerer kunne gå om bord lørdag 20. juni. Havnebusserne er blevet testet uden passagerer i løbet af corona-tidens først emåneder.


De gamle havnebusser vil med den løbende indsættelse af de nye elektriske havnebusser snart til kaj for sidste gang som en del af den kollektive transport i København. Med de nye eldrevne både, der hverken udleder CO2, NOx eller partikler fra motorerne, vil den samlede udledning i Københavns Kommunes kollektive transport falde med 14 procent for NOx og 44 procent for partikler.


De nye elhavnebusser er også mere rummelige med plads til 80 passagerer. Det er 20 passagerer mere end i nogle af de nuværende havnebusser. Alle de nye havnebusser har store vinduespartier, som skaber lys og luft og mulighed for at opleve havnefronten bedre. Endelig er der plads til otte cykler og fire kørestole eller barnevogne på hver båd. 
 

Det er mobilitetsselskabet Movia, der har stået for udbuddet af de nye eldrevne havnebusser for Københavns Kommune.

 
Havnebusserne har fra januar 2020 fået udvidet sejltiden, så der hele året sejles hvert 30. minut. Før de sidste tre havnebusserne kan sejle med passagerer, skal den endelige sikkerhedsgodkendelse fra myndighederne være på plads. Umiddelbart efter myndighedernes godkendelse vil de sidste nye elhavnebusser blive sat i drift.
 
 
Fakta om de nye havnebusser:
  • De nye elektriske havnebusser lader fuldt op med el om natten og supplerer i løbet af dagen med el ved endestationerne i Teglholmen og Refshaleøen
  • Havnebusserne transporterer ca. 700.000 passagerer og sejler 15.000 sejlplanstimer om året
  • Havnebusserne 991 og 992 sejler fra Refshaleøen over Nordre Toldbod - Holmen Nord - Operaen - Nyhavn - Knippelsbro - Det Kongelige Bibliotek - Bryggebroen og ender ved Teglholmen i Sydhavnen.
  • De nye havnebusser er 23,3 meter lange, 5,6 meter brede og 4,4 meter høje (over vandlinjen), og vil have en servicehastighed på 8 knob (ca. 14 km/timen)
  • Elhavnebusserne varmes op med HVO, som er en biodiesel, der er bedre for klimaet end almindelig diesel
  • Fire af de i alt fem eldrevne havnebusser vil indgå i sejlplanerne, mens den sidste er en reservebåd
  • Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at forlænge elhavnebusruten til også at dække Nordhavn, så der kommer en genvej mellem Nordhavn og Refshaleøen. Ruten forventes forlænget fra medio 2021




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Politisk flertal vil fordele 100 millioner kroner til kollektiv transport på landet
- 19-årig mand forsøgte på at smugle 5,5 kg hash ud af landet
- Miljøkonsekvensrapport om nyt togværksted i Vinge er sendt i Høring
- Motorvej E45 får tre nye støjskærme ved Aarhus
- Minibus-opbygger er kåret som en succesvirksomhed
- Broen over Øresund bliver lukket torsdag aften
- Flere kom til skade i trafikken sidste år
- Trafikpolitisk gruppe besøger Indenrigs- Bolig- og Landdistriktsudvalget
- Tunnel er på vej mod første kilometerpæl
- Nyt signalsystem betyder 14 dage uden tog på Svendborgbanen
- Mangel på lokomotivførere betyder reduceret drift på fire ud af fem banestrækninger i Nordsjælland
- Bustest 2026 i Ungarn omfattede syv busser i naturskønne omgivelser

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst