Klik venligst



  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
KOMMUNE PÅ DJURSLAND:

Kattegat er godt bud på næste havvindmøllepark

Torsdag 28. maj 2020 kl: 12:16
Share  


Af: Redaktionen

Folketinget har taget hul på forhandlingerne om blandt andet udbygningen af havvindkapaciteten i Danmark. Aktuelt samler opmærksomheden sig om S-Regeringens forslag om at etablere to energiøer med tilknyttet havvind i henholdsvis Nordsøen og Østersøen ved Bornholm. Men der er ifølge borgmesteren i Norddjurs Kommune og direktøren i Grenaa Havn gode argumenter for også at se på Kattegat

Borgmester Jan Petersen (S) i Norddjurs Kommune er sammen med direktøren i Grenaa Havn Henrik Carstensen gået i offensiven til fordel for en ny havvindmøllepark i Kattegat.


Jan Petersen ser flere gevinster både for klima og arbejdspladser-


- En havvindmøllepark i Kattegat er et godt og omkostningseffektivt bud på en hurtigere løsning, der kan forsyne Østdanmark med grøn el. Vi skal nemlig ikke først planlægge og etablere en energiø, siger han og fortsætter:


- Vores budskab til Christiansborg er derfor: Ja, lad os få et energiø-projekt, men også komme hurtigt i gang - og helst i Østdanmark. For det er dér, behovet for mere grøn el er størst. Danmark har travlt, hvis vi skal nå 70 procent-målet i 2030. Det taler for tempo i udbygningen. Hvert år tæller. En havvindmøllepark i Kattegat vil tilmed sikre gode danske arbejdspladser i midten af Danmark.


Grenaa Havns administrerende direktør Henrik Carstensen peger på, at Kattegat og specifikt Hesselø var den mest omkostningseffektive placering blandt de områder i Østdanmark, som Energistyrelsen lod screene i 2018. Samtidig kan man få gavn af den ekspertise, der er opbygget med etableringen af Anholt Havvindmøllepark. 


- Grenaa Havn har som en af Danmarks største erhvervs- og industrihavne vundet anerkendelse både nationalt og internationalt som professionel vindmøllehavn. Havnen kontaktes af lande verden over, der vil have del i den store know-how som base- og servicecenter for vindmølleprojekter, som Grenaa Havn har bygget op med etableringen af Anholt Havmøllepark. På den måde har havnen allerede plads, udstyr og et erfarent mandskab, der vil være en stor fordel for en anlægshavn af en ny vindmøllepark, siger Henrik Carstensen. 


Både borgmesteren og havnedirektøren anfører, at der ud over det foreslåede energiø-projekt bør være plads til en yderligere havvindmøllepark. Klimarådet og Klimapartnerskabet for Energi og Forsyning har entydigt anbefalet at skrue markant mere op for havvindudbygningen, hvis Danmark skal nå sit mål 70 procent CO2-reduktion i 2030. Klimapartnerskabet anbefaler 5 GW ekstra havvind frem mod 2030. S-Regeringens udspil rummer 4 GW. 


Hos Norddjurs Kommune og Grenaa Havn påpeger man, at havvind har et stort potentiale, når det gælder vækst og beskæftigelse. Danske Havne har eksempelvis beregnet, at havvind kan skabe 20.000 nye arbejdspladser frem mod 2030 med etablering af 10 GW havvind. Danmark skaber endda flere arbejdspladser per GW end øvrige lande i Europa, fordi danske virksomheder er i stand til at løse så stor en del af opgaven selv. Hvor andre kun beskæftiger 1.642 personer pr GW, er Danmark oppe på 5.610. 


Energistyrelsen og Danmarks Statistik har vurderet den totale beskæftigelseseffekt af Anholt Havvindmøllepark til 8.000 job i anlægsfasen.






Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Posten bringer el-lastbil ud i virkeligheden
- Grøn distribution kører i flere danske byer
- Dansk værft vinder udbud om miljøskibe
- Kinesiske el-varebiler med britiske rødder kommer til Danmark
- Transportkoncern melder om mindre C02-udledning og øget indsats
- Klimasamarbejde skal gøre den kollektiv trafik mere bæredygtig i seks kommuner
- Gratis vejrdata skal blæse samfundet mod mere bæredigtighed
- Vestkysthavn får ny godsrute med forbindelse til Spanien, Portugal og Irland
- Herning får elektriske bybusser
- Transport-koncern kører omkostningerne ned med gas-biler
- Olieselskab åbner nyt truckanlæg i Taulov
- Havvind får medvind med ny klimaaftale

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst