Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
TRANSPORTORGANISATION MED INTERNATIONALE MEDLEMMER:

- Bevar 25-timers reglen

Fredag 15. maj 2020 kl: 12:00
Af: Redaktionen

Reglen om maksimalt 25-timers parkering på rastepladser langs motorvejene strider mod den fri bevægelighed for tjenesteydelse, mener EU-Kommissionen, som har sendt en advarsel til Danmark om, at 25-timers begrænsingen kan ende som en sag ved EU-Domstolen. Transportorganisationen ITD, der var i mod reglen, da den blev vedtaget under den daværende VLAK-Regering i 2018, siger i anledning af udmeldingen fra EU-Kommissionen, at 25-timers regel skal bestå, men at det grundlæggende problem med mangel på rastepladser skal løses

ITD ønsker 25-timers reglen bevaret, men efterlyser stadig politisk handling og reelle løsninger på det problemet med mangel på parkeringspladser til lastbiler langs de danske motor- og landeveje.


Manglen på parkeringspladser gør det problematisk for lastbilchauffører at overholde køre- og hviletidsbestemmelser. 


Siden indførelsen af en 25-timers parkeringsregel og det dertil hørende øgede kontroltryk på rastepladserne er situationen blevet yderligere forværret.  ITD har tidligere sammen med organisationerne DI Transport, 3F, DTL, SLD, Danske Speditører og Dansk Erhverv opfordret transportministeren til at rette op på situationen. 


Med den nye henvendelse fra EU-Kommissionen kommer transportminister Benny Engelbrecht (S) til at se på problemstillingen.


- Vi mener, at Danmark skal arbejde for at bevare 25-times reglen, men vi savner i det hele taget politisk handling i forhold til for alvor at løse problemstillingen omkring manglende rastepladser. ITD har i samarbejde med andre organisationer flere gange rettet henvendelse til Transportministeriet med henblik på at gøre opmærksom på de alvorlige problemer med at finde lovlige og egnede parkeringspladser på rastepladserne. Hidtil er intet dog sket, siger ITD’s formand, Christian Sørensen Madsen


ITD opfordrer transportministeren til hurtigst muligt at få udvidet kapaciteten på danske rastepladser, hvilket blandt andet kan ske nemt og billigt ved at udnytte den eksisterende plads bedre indtil en reel udvidelse af arealerne kan gennemføres.

 
- Transportministeren må tage problemet med mangel på rastepladser alvorligt. For ITD er der ingen tvivl om, at svaret i det lange løb er flere rastepladser. Her og nu er der dog brug for, at udnyttelsen af parkeringsarealerne hurtigst muligt optimeres, så der opmærkes flere båse. Der er hårdt brug for flere rastepladser, og behovet for udvidelser og forbedringer af rastepladserne bliver kun større, siger Christian Sørensen Madsen.










Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Anklagemyndigheden vil have konfiskeret godt 1,2 millioner kroner hos transportfirma
- Fire-akslet tip-trailer er bygget til transport af jord og sand
- Påvirket mand uden kørekort kørte ind i lastbil
- En indsats mod chaufførmangel skal inddrages i totalberedskabet
- Bestanden er vokset med 9,3 procent siden juli 2020
- Færre nye lastbiler fik nummerplader på i juli
- Pantning nåede ny rekord i juli
- Roskilde-firma har fået en ny tre-akslet citytrailer med tip
- 70-årig kvinde svingede ud foran lastbil
- Tysk transportkoncern kørte omsætning og resultat frem i andet kvartal
- En halv times daglig fysisk aktivitet kan forebygge alvorlig stress
- Fire-akslet gardintrailer med hæve- og skydetag er nedbygget

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst