Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
DANSKE REGIONER I CORONA-TIDEN:

Lad os sammen sikre sund og attraktiv offentlig transport - også efter krisen

Onsdag 6. maj 2020 kl: 13:20
Af: Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner. Bragt i Jyllands-Postenen 6. maj

I Danske Regioner tager vi gerne imod transportministerens invitation og indgår i en dialog om, hvordan vi løser trafikselskabernes udfordringer, så vi fortsat kan tilbyde sund og attraktiv offentlig transport i hele landet. Det skriver næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman

Mens de fleste danskere har opholdt sig hjemme under corona-epidemien, har busser, tog, metro og letbane fragtet passagerer med vigtige ærinder rundt i hele landet med reducerede køreplaner. Antallet af passagerer er dog – med rette – faldet markant, og det står klart, at det vil få stor betydning for trafikselskabernes økonomi. 


Derfor vil vi i Danske Regioner gerne kvittere for transportminister Benny Engelbrechts udmelding i Jyllands-Posten om kompensation til trafikselskaberne. Det vil der blive brug for.


Som vi ser det, har corona-krisen medført tre store udfordringer for den kollektive trafik.


Den første udfordring er akut og handler om trafikselskabernes likviditet. Flere selskaber har meddelt, at de allerede primo juni ikke har tilstrækkeligt med midler til at betale de kontraktlige udgifter til operatører mv.


Den anden udfordring handler om økonomien for resten af året. Et kvalificeret skøn over de økonomiske tab for trafikselskaberne lyder på netto 1,6 mia. kr. for hele 2020. Det er klart, at dette skøn skal kvalificeres, men der er ingen tvivl om, at tabet af passagerindtægter er stort og fortsat vil være det i lang tid fremover.


Og det leder til den tredje, mere langsigtede udfordring, nemlig at det på sigt kan blive svært at gøre den kollektive transport attraktiv igen. Som ministeren også skriver, kan det være, at nogle danskere simpelthen foretrækker at køre i deres egen bil også efter corona-krisen. Men det er en udvikling, som vi skal gøre alt for at modvirke både i forhold til trængsel, samfundsøkonomi og klima.  


Måske ligger noget af løsningen i de små innovative eksempler, som vi har set under krisen – fx DSB’s app, der viser, hvor mange der er med S-toget. Men med corona-krisens massive påvirkning af den kollektive trafik kommer vi heller ikke uden om en økonomisk kompensation. Derfor vil vi i Danske Regioner gerne tage imod transportministerens invitation og snarest muligt indgå i en dialog om, hvordan vi løser trafikselskabernes udfordringer, så vi fortsat kan tilbyde sund og attraktiv offentlig transport i hele landet.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Passagertallet er vokset med 22 procent - 7 procent vil have mere indenrigsflyvning
- Trafikselskab indhenter erfaringer til elektrificering af minibusser i flextrafikken
- Pensionsselskab åbner nyt sundhedsfagligt center
- Østjysk kommune får bus med frivillige bag rattet
- Banedanmark har travlt i sporet i sommerferien
- Lufthavn ved Esbjerg får forbindelse til Holland og England
- Trafikselskab tilbyder flere afgange og gratis bybus til stor strandfest
- Vestmøn har fået bus på bestilling i områder uden busser
- Togselskab på Sjælland får ny administrerende direktør
- Københavns Politi øger bemanding i lufthavn
- Station fra 1871 får nye spor og perroner
- Herning-virksomhed får europæisk støtte til udvikling af ny brintteknologi

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst