Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
SPECIALFORENING FOR LOGISTIK OG DISTRIBUTION:

Den internationale transport drosler ned - den danske transport kører videre

Torsdag 2. april 2020 kl: 12:42
Af: Redaktionen

Som følge af den aktuelle corona-situation med nedgang i samhandlen i EU er der droslet ned for internationale transport. Det gælder også eksporten fra Danmark til resten af EU. Men de nationale transporter kører uden de store ændringer. Ifølge Specialforeningen for Logistik og Distribution (SLD), der repræsenterer en række af de største danske virksomheder inden for vejgodstransportområdet, er billedet af transportbranchen, at transporterne i Danmark fortsat varetages af danske chauffører - blandt andet fordi den internationale del af branchen tager sit samfundsansvar alvorligt

Udmeldingen fra SLD kommer på baggrund af en artikel i 3F Fagbladet onsdag i denne uge, hvor 3F med tilslutning fra vognmandsorganisationen DTL vurderede, at udenlandske chauffører overtager fyrede danske chaufførers job. 


Det er en vurdering, som Specialforeningen for Logistik og Distribution (SLD) ikke kan tilslutte sig.


- Vi oplever i SLD en transportbranche, der har travlt med at bringe varer rundt i hele Danmark, så forsyningssikkerheden og tandhjulene i samfundet holdes i gang. Vi hører i den forbindelse fra vores medlemsvirksomheder, at mange transportvirksomheder ligefrem enten har ansat flere danske chauffører eller hyret flere danske chaufførvikarer. Der har i nogen tilfælde været reduktioner af danske chauffører, men ikke på bekostning af udenlandsk arbejdskraft, siger branchedirektør i SLD, Jesper Kronborg.


Han siger, at det generelle billede er, at mange af de transportvirksomheder, der er medlemmer hos SLD, har omtrent samme antal danske chauffører som før krisen satte ind. Nogen virksomheder har samlet set mindre at lave, og andre oplever en stigning. Andelen af gods, der køres med danske chauffører, er generelt set øget. Flere virksomheder fortæller, at de har reduceret mere blandt deres udenlandske chauffører end blandt de danske, og at gods over grænserne generelt er reduceret som følge af krisen.


- Det vi hører er, at mange af transportvirksomhederne under corona-krisen har kørt med høj aktivitet stort set hver eneste dag, som følge af den store aktivitet, der foregår på blandt andet dagligvareområdet og i byggebranchen. Flere medlemmer har derfor under krisen ansat flere danske chauffører, siger Jesper Kronborg og fortsætter:


- Vi har blandt andet set et eksempel på en medlemsvirksomhed i SLD, der som supplement til deres egen vognpark har indlejet et antal danske vognmandsbiler svarende til en udvidelse på over 25 procent, heraf er der ingen udenlandske vognmænd eller chauffører.


Ifølge Jesper Kronborg er det derimod på det internationale område, at godsmængderne falder. 


- Det vil sige, at det generelt set er et omvendt billede, end det 3F og DTL præsenterer. Vi opfordrer derfor til, at man ikke tager hele transportbranchen til indtægt for det billede, der præsenteres, siger han.


Om Specialforeningen for Logistik og Distribution (SLD):
  • SLD - Specialforeningen for Logistik og Distribution - blev stiftet i 2003 som interesseorganisation for de større danske virksomheder på vejgodstransportområdet. I dag repræsenterer SLD 15 af de største danske vejgodstransportfirmaer, som opererer både nationalt og internationalt inden for transport, logistik og distribution
  • SLD’s bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for to år ad gangen og består i øjeblikket af:
  • Formand Simon H. Galsgaard, Executive President, DSV A/S
  • Næstformand Thomas Corneliussen, koncerndirektør, Frode Laursen A/S
  • Allan Larsen, administrerende direktør, Skanol A/S
  • Hans Justesen, bestyrelsesformand, P.K. Justesen A/S
  • Steffen Schaumann Yde, direktør, Dansk Auto Logik A/S






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst