Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Arriva viser den nye transportminister digitaliserede tog

Mandag 1. juli 2019 kl: 07:52
Af: Redaktionen

Transportminister Benny Engelbrecht (S) får mandag en rundvisning på Arrivas værksted i Varde, hvor en række regionalttog er blevet opgraderet med systemer, så de kan håndtere Banedanmarks nye digitale signalsystem mellem Thisted og Struer, som forventes at blive taget i brug næste år

Signalfejl udgør en meget stor andel af alle fejl på jernbanerne i Danmark og er den hyppigste årsag til forsinkelser. Så når det nye signalsystem i 2020 er udrullet mellem Thisted og Struer, vil det betyde langt færre forsinkelser for passagererne, ligesom systemet giver mulighed for at optimere køreplanerne, forkorte køretider, og for at togene kan køre tættere. 


Som led i omstillingen fra gammelt til nyt signalsystem skal der installeres nyt udstyr i togene. Banedanmark, Arriva og leverandøren Alstom har netop afsluttet installationen i 29 tog. Og det er de tog, transportminister Benny Engelbrecht mandag skal besigtige ved Arrivas værksted i Varde.


- Jeg har ladet mig fortælle, at de 29 tog ligner alle andre Arriva-tog udefra, men at det vil være tydeligt, at der er sket et teknologisk spring, når man tager et grundigt kig indenfor. Det ser jeg frem til. Særligt fordi vi nu kommer et skridt nærmere flere tog til tiden for midt- og vestjyderne, siger transportminister Benny Engelbrecht.


Fakta:
  • Frem mod 2030 udrulles der nye signalsystemer i Danmark på både fjernbanen (ERTMS) og S-banen (CBTC)
  • Signalsystemet er i dag i drift mellem Frederikshavn og Lindholm, der betjenes af Nordjyske Jernbaner. Signalsystemet tages i brug mellem Roskilde og Køge i fjerde kvartal i år. Der er også et digitalt signalsystem i drift på to strækninger på S-banen i København
  • Den 73 km lange jernbane mellem Thisted og Struer bliver den tredje fjernbanestrækning i Danmark, hvor togene kan køre med Banedanmarks nye digitale signalsystem




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havneudbygning i Göteborg følger tidsplan
- Batteri-elektriske udgjorde knap to trediedele
- Dansk koncern har solgt sine affaldsaktiviteter i Tjekkiet og Slovakiet
- Hovedstadens nye letbane kører med dobbelt så mange passagerer som forventet
- Shipping-virksomhed tog tre to-akslede med fra Hedensted
- Lastbilchauffør fik betonelementer op på siden
- De batteri-elektriske kører frem
- 22 procent af de tunge var elektriske
- Japansk containerrederi har Kalundborg på anløbslisten
- Svensk rederikoncern køber ro/ro-skib fra 1999
- Det vil påvirke vognmændenes likviditet
- Vognmand fandt en fire-akslet løsning i Hedensted

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
-