Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

En forskel på 300 Nm er til at mærke

Tirsdag 18. juni 2019 kl: 21:13
Af: Jesper Christensen

En forskel på 300 Nm er til at mærke

Volvo Trucks stillede tirsdag op med 12 nye FH’ere - alle med 13-liters motorer - så danske og norske journalister denne dag kunne få lejlighed til at se, om de kunne mærke forskellen på almindelige 13-liters motorer og så motorer med et nyt turbocompound-system - vel at mærke motorer med samme antal hestekræfter

En forskel på 300 Nm er til at mærke
Aftenen forinden havde en række Volvo-folk fortalt om de nye motorers fortræffeligheder - blandt andet det markant højere drejningsmoment ved lave hastigheder - så det var spændende at komme til at prøve dem ude på virkeligehedens veje i området mellem Borås, Jönköping og Eksjö. Området er ganske kuperet, og især bakken lige vest for Jönköping giver med sin bratte hældning et ordentlig skud bevægelsesenergi, når det går nedad - omvendt kræver bakken tilførsel af en masse energi, når det går den anden vej. Så der var lagt op til test af både lastbilers og chaufførers køreevner - nogle vil måske sige chaufførernes dristigheder.


Udgangspunket var Borås, der ligger omkring 60 kilometer øst for Göteborg. Første bil var en Volvo FH 460 med en opdateret D13 Euro 6 step D-motor. Med 460 hk og et maksimalt drejningsmoment på 2.300 Nm skulle bilen nok kunne trække læsset, der havde bragt totalvægten op på 40 ton. Første strækning var på 89 kilometer med en pæn stigning fra omkring 180 meter over havets overflade over højdepunktet på omkring 320 meter til etapemålet lidt før Jönköping på 220 meter over havets overflade. 


Klasse A-dæk med lav rullemodstand giver ifølge Volvo Trucks den bedste samlede økonomi, selvom de ikke kører helt så langt som eksempelvis dæk i klasse C.


Og ja, bilen klarede turen til chaufførens fulde tilfredshed. Behagelig accelleration med økonomi-programmet i ECO 3, som også lod sættevognstoget glide op over bakketoppene og rulle et tilpas langt stykke i bunden af bakkerne godt hjulpet af Volvo Trucks’ opdaterede og kortbaserede I-See-system, der ser fremad og tilpasser både hastighed og gearvalg i forhold til, om det går op ad bakke eller nedad bakke.


Selvom den første FH 460 levede op til forventningerne, blev den overgået af den næste FH460 med den nye turbocompound-motor, som med samme antal hestekræfter, men med et drejningsmoment på 300 Nm mere, understregede på en meget tydelig måde, at det mere handler om motorens moment end om motorens effekt, når kørekomforten skal ligge høj og brændstofforbruget ligge lavt. Det første moderate tryk på speederen viste klart, at turbocompound-motoren på 460 hk havde moment til meget mere end sin fætter med samme effekt.


Derfor blev næste etape på 79 kilometer nærmest en kunstforestilling i, hvad moderne motorteknik kan udrette. Udgangspunktet var etapemålet lidt før Jönköping i 220 meter over havets overflade. Herfra gik det ned ad bakken til Jönköping i omkring 100 meters højde. Derfra gik det mod Eksjö i 200 meters højde, men undervejs havde vi været oppe i højderne - i 310 meters højde. Uden at forherlige den nye Volvo-motor med turbocompound alt for meget, var højdeforskellene næsten ikke til at mærke. I-Shif-gearkassen, I-See-systemet, motorbremse, motorens moment og effekt i kombination med godt vejr og krydret med chaufførens erfaringer fra tiden som chauffør i forrige århundrede gjorde turen til en fornøjelse. Der var tid til at nyde landskabet og mulighed for at snakke om løst og fast med Volvo Trucks co-driver, for støjniveauet i kabinen var også bragt ned ved hjælp af de samme lave motoromdrejninger, som havde nedbragt brændstofforbruget.


Tredie etape på 65 kilometer fra Eksjö og tilbage til etapestoppet vest for Jönköping blev tilbagelagt i en FH 500 TC, som ved hjælp af turbocompound-systemet havde fået løftet det maksimale drejningsmoment med 300 Nm til 2.800 Nm i forhold til en FH500 med en mere almindelig motor. Det større drejningsmoment og effekt i forhold til de to tidligere testede 460 hestes biler, der havde henholdsvis 2.300 og 2.600 Nm, gjorde næste etape til en leg, hvor en bakke ved Jönköping med dobbeltspor gav anledning til at vise en af de andre journalistiske testchauffører i en tilsvarede FH 500 TC, hvordan en bakke skal klares.


Fjerde og sidste etape var den samme som den første - blot i modsat retning - i en FH 500 med en motor uden turbocompound-system. Med en motoreffekt på 500 hk og et moment på op til 2.500 Nm matchede bilen testbil nummer to. Strækningen blev dermed en smule rutinepræget, men det gav mulighed for at undersøge de forskellige muligheder for informationer om lastbilens system. De forskellige indstillinger, navigation, elektronisk instruktionsbog, lufttryk, indstillingsmuligheder for Volvo Dynamic Steering, overvågning af motoren, indstilling af ACC, sikkerhedsafstand, vognbanesystemet - blandt andet Lane Keeping og Lane Change Support med mere. På et par knapper i instrumentpanelet kunne vi få hjælp til at holde os inden for striberne. Hvis man er lidt uopmærksom og på vej ud over stregen, mærker man det tydeligt i rattet. Sikkerhedssystemet får blidt, men bestemt den uopmærksomme chauffør på ret kurs igen - mod Borås, hvor turen begyndte 320 kilometer tidligere og nu skulle til slutte efter fire en halv køreglade timer.


Lysten til bare at fortsætte til færgen i Göteborg var svær at holde nede…


Interesserede kan læse mere om de nye D13-motorer fra Volvo Trucks i en mere teknisk artikel, som vil arbejder på at få klar til onsdag.


Fakta om de fire testbiler:

Første: 
  • Volvo FH 460 
  • FH 4x2 - akselafstand 3.700 mm
  • Motor: D13K 460
  • Effekt: 460 hk ved 1.400-1800 omdr./min.
  • Maksimalt drejningsmoment: 2.300 Nm ved 900-1.400 omdr./min.
  • Gearkasse: I-Shift
  • Affjedring: Parabelfjedre på foraksel - luft på bagaksel
  • Bagakseludveksling 2,31:1

Anden: 
  • Volvo FH 460 I-Save 
  • Volvo FH 4x2 - akselafstand 3.700 mm
  • Motor: D13K 460T - Turbo-TC
  • Effekt: 460 hk ved 1.250-1.600 omdr./min.
  • Maksimalt drejningsmoment: 2.600 Nm ved 900-1.300 omdr./min.
  • Gearkasse: I-Shift med dual clutch
  • Affjedring: Parabelfjedre på foraksel - luft på bagaksel
  • Bagakseludveksling 2,31:1

Tredie: 
  • Volvo FH 500 I-Save 
  • Volvo FH 4x2 - akselafstand 3.700 mm
  • Motor: D13K 500T - Turbo-TC 
  • Effekt: 500 hk ved 1.250-1.600 omdr./min.
  • Maksimalt drejningsmoment: 2.800 Nm ved 900-1.300 omdr./min.
  • Gearkasse: I-Shift med overdrive og med dual clutch
  • Affjedring: Luftaffjedring for og bag - automatisk chassissænkning ved høje hastigheder
  • Bagakseludveksling 2,85:1

Fjerde: 
  • Volvo FH 500 I-Save 
  • Volvo FH 4x2 - akselafstand 3.700 mm
  • Motor: D13K 500
  • Effekt: 500 hk ved 1.530-1800 omdr./min.
  • Maksimalt drejningsmoment: 2.500 Nm ved 980-1.270 omdr./min.
  • Gearkasse: I-Shift med overdrive og med dual clutch
  • Affjedring: Luftaffjedring for og bag - automatisk chassissænkning ved høje hastigheder
  • Bagakseludveksling 2,85:1






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst