Transportministre blev enige om rammerne for EU’s infrastrukturfond fra 2021
Onsdag 5. december 2018 kl: 09:36
Af: RedaktionenEU’s transportministerråd vedtog mandag rammerne for en ny aftale om EU’s infrastrukturfond, Connecting Europe Facility (CEF). Fonden sikrer økonomisk støtte til udvikling af infrastrukturprojekter i EU
EU’s infrastrukturfond skal sikre, at infrastrukturprojekter på det transeuropæiske net inden for transport, energi og den digitale sektor kan få tildelt EU-støtte i EU’s kommende budgetperiode for 2021-2027. Med vedtagelsen mandag aften lægger transportministerrådet desuden op til at udvide hovednetkorridoren ”Skandinavien - Middelhavet” med vej- og banestrækningerne fra Fredericia til Hirtshals og Frederikshavn, således at alle fem danske regioner repræsenteres.
Den eksisterende pulje har givet støtte til en lang række danske infrastrukturprojekter, herunder særligt jernbane- og vejprojekter, og en ny pulje forventes også at give gode muligheder for yderligere EU-støtte til blandt andet Femern Bælt-forbindelsen og andre projekter med høj EU-merværdi.
- Grænseoverskridende projekter har ofte særligt brug for EU-støtte, fordi de naturligt er mere komplekse, idet to medlemslande skal godkende projektet. Samtidig har projekterne ofte en stor værdi for de øvrige EU-lande, da de er med til at binde EU bedre sammen. Jeg forventer, at mange danske projekter kan ansøge om og få støtte fra fonden, blandt andet Femern Bælt-projektet, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).
EU-Parlamentet ventes senere i december at finde sin holdning til EU’s infrastrukturfond, og at der efterfølgende indledes forhandlinger mellem EU-Parlamentet og ministerrådet om en endelig aftale.
Fakta:
- Connecting Europe Facility (CEF) er et program, som forhandles som led i EU’s kommende flerårige finansielle ramme for 2021-2027 inden for transport, energi og den digitale sektor
- Programmets samlede udgiftsniveau fastlægges senere som led i de overordnede forhandlinger
- Programmet skal som noget nyt også bidrage til udviklingen af infrastruktur med dobbeltanvendelse (dual-use) for civil-militær for at imødekomme EU-forsvarspolitikken om militær mobilitet
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Tungvognspolitiet kontrollerede affaldstransporter i færgehavn
- Norsk entreprenør har fået elektrisk lastbil med tip
- Motorvej ved Kolding får et ekstra spor
- Aarhus Havn inviterer på rundtur via nettet
- 540 heste skal trække fire-akslet anhænger
- Fælder træer og kører dem ud med ny tre-akslet forvogn med kran
- Norsk færgerederi med forbindelse til Danmark får ny ejerstruktur
- Vognmand på Nordfyn tog en overføringsanhænger med hjem
- Nordisk lastbilimportør har fået flere reservedele på hylderne
- Den nye bro over Storstrømmen får dronningenavn
- Trækker er den tredie med løve-motor
- Vognmand i Værløse valgte påhængsvogn i Hedensted
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





