Lokofører kørte med vin i termokanden og alkohol i blodet
Fredag 10. august 2018 kl: 10:25
Af: RedaktionenEn 59-årig lokofører hos Arriva har fået en betinget fængselsdom for om eftermiddagen 6. april sidste år at have ført et tog i alkoholpåvirket tilstand fra Aarhus til Silkeborg
Ifølge Midtjyllands Avis blev medarbejderne i kontrolcentret, der fulgte med i togdriften på strækningen, mistænksomme, da de opdagede, at toget begyndte at tabe hastighed på strækningen mellem de to byer. De kaldte ham op og kunne under samtalen konstatere, at han måtte være påvirket af alkohol.
Da lokoføreren kørte sit tog ind på stationen i Silkeborg, fik medarbejderne bekræftet i deres mistanke. En alko-test viste, at lokoføreren havde en promille på 1,95. Det viste sig også, at lokoføreren ud over at køre med en høj promille også kørte med vin i sin termokande.
Politiet blev tilkaldt og tog lokoføreren med til stationen.
Da han efterfølgende kom for Byretten, forklarede lokoføreren, at han led af posttraumatisk stress efter at have været vidne til selvmord og selvmordsforsøg, hvor personer bevidst er trådt ud foran toget. Han fortalte også, at han ikke kunne huske noget fra turen 6. april. I Retten afviste han at have et alkoholproblem.
Lokoføreren blev ud over den betingede fængselsdom også dømt til at gå i behandling for alkoholmisbrug, hvis Kriminalforsorgen finder det nødvendigt.
Efter episoden fyrede Arriva den 59-årige lokofører. Han har også mistet retten til at føre tog i et år.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Lastbil kørte på to broer i Allerød
- Lastbilchauffører overser begrænset frihøjde under broer
- Specialfartøj er testet og klar til tunnelelement med kælder
- Bil kørte ud foran tog i jernbaneoverskæring
- Limfjordshavn er vokset i første halvdel af jubilæumsår
- På banen til Sønderborg nåede to det ikke sidste år...
- Kampagne skal få gående, cyklister og bilister til at respektere signaler og bomme
- Containerskibe sejlede mere gods direkte mellem Sverige og Asien
- DSB kørte 149 millioner kroner hjem i årets første halvdel
- Messe i Berlin sætter fokus på tog og busser
- Rejserne over Øresund fortsatte med at stige
- Banemand skifter post
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



