Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
LUFTHAVNSTAL:

Flere rejser langt væk

Torsdag 19. juli 2018 kl: 09:16
Share  


Af: Redaktionen

Stadigt flere vælger at flyve langt væk på ferie til især Asien og USA via Københavns Lufthavn. I juni steg antallet af rejsende på de interkontinentale ruter med 14,9 procent. Samlet var der en vækst i antallet af rejsende på 6,1 procent. Den travleste dag i årets første seks måneder blev 26. juni med 109.322 rejsende. Samlet passerede 2.943.654 passagerer gennem terminalerne i Københavns Lufthavn i juni, hvilket gjorde måned til den travleste sommermåned i lufthavnens historie


Væksten landede i juni på 6,1 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Det er dermed den travleste start på sommeren nogensinde. År til dato er væksten 3,1 procent.


Generelt var der vækst over hele linjen i juni med 2,5 procent flere passagerer på indenrigs, 8 procent på transfer, 5,3 procent på de korte ruter i Europa og 14,9 procent på de lange ruter ud af Europa. Kun de rene charterflyvninger gik en smule tilbage. Her faldt antallet af passagerer med 2,2 procent til 165.855.


- Flere danskere vælger at rejse længere væk på ferie - især til Asien og USA. I juni voksede antallet af rejsende på de lange ruter ud af Europa med 14,9 procent. Det svarer til 42.000 flere rejsende, eller målt i fly: cirka 140 ekstra fyldte Boeing 787 Dreamliner-fly på en måned, siger Thomas Woldbye, der er administrerende direktør i Københavns Lufthavn.


Største interkontinentale rejsemål i juni er New York, Dubai og Doha, der for mange er mellemstop på turen til Asien. Derudover canadiske Toronto, som for mange er stop på rejsen til USA. Derefter følger rejsemål som Bangkok, Beijing, Chicago og San Fransisco.


- De nye lange ruter, med Cathay Pacific til Hongkong og Air India til Delhi, er allerede rykket ind på top 20 og tegner sig også for en ganske markant del af væksten, siger Thomas Woldbye videre.


14 dage med over 100.000 rejsende
Det er blot to år siden, at lufthavnen markerede den historiske dag, hvor passagertallet på en enkelt dag rundende 100.000. Det var fredag 13. maj 2016.


- I dag er 100.000 passagerer dagligt det nye normale på de travle rejsedage. Der var i juni 14 rejsedage med flere end 100.000 passagerer, siger Thomas Woldbye og fortsætter:


- Det har alle på fornemmeste vis fået indrettet sig efter: flyselskaberne, groundhandlerne og lufthavnen og det personale, der håndterer alt fra bagage, passagerservice, rengøring, check-in og sikkerhedskontrol til boarding og håndtering af flyene. Det er ganske enkelt flot arbejde.


Årets hidtil mest travle dag kan blive slået til august, hvis prognoserne holder.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lufthavne ønsker bedre veje og togforbindelser i hele landet
- Bedre mobilitet er også et valg værd
- SAS-direktør skal være direktør i DI
- Dansk transport-koncern har åbnet nye porte i Tyrkiet
- Flere kopivarer bliver stoppet i tolden
- Datoen for Folketingsvalget er 5. juni
- Lavprisflyselskab fløj med flere passagerer i april
- Dansk transportkoncern øger overskudsgraden
- Flyselskab flyver igen efter en uges pause
- Piloter kan få deres udgifter til nye helbredsundersøgelser dækket
- Klimarådet peger på udfordringer og muligheder på vej mod et klimaneutralt samfund
- Nyt land er kommet på EU's sorte flyliste

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst