Mercedes-Benz bygger lastbiler på for forhånd
Tirsdag 12. juni 2018 kl: 11:04
Af: Redaktionen
Den tyske lastbil-producent Mercedes-Benz, der er en del af Daimler-koncernen, markedsfører nu et koncept - StarTklar - som bygger på mange års erfaringer med, hvad kunderne efterspørger. Mercedes-Benz tilbyder med det nye koncept for lastbilbestilling kort leveringstid på nogle af de mest efterspurgte varianter inden for distributions- og entreprenørkørsel
Baggrunden for konceptet er, at ventetiden kan være lang fra beslutningen om at investere i en ny lastbiler er taget, til den bliver leveret. For nogle opbygninger kan der gå et år eller mere, før bilen er igennem fabrik, opbygger, maler og forhandler.
Med StarTklar-konceptet vil Mercedes-Benz gøre noget ved det forhold. På baggrund af mange års erfaringen med lastvognssalg har Mercedes-Benz oparbejdet et indgående kendskab til præcis, hvilke opbygninger, kunderne forventer til bestemte opgaver. Basis er så godt, at Mercedes-Benz har besluttet at bygge nogle af bilerne på forhånd, så de kan leveres på kort tid, når kunderne får behov for det.
- Vi ved, at mange af vores kunder efterspørger kort leveringstid, men i lige så høj grad, at samspillet mellem den rå lastbil og den opbygning, der skal sikre, at opgaverne løses, fungerer perfekt. Derfor er alle StarTklar biler også skabt i tæt samspil mellem både importør, forhandler og certificerede opbyggere. Og da mange af vore kunders ønsker går igen, så tør vi godt have biler på lager eller på vej på lager hele tiden, siger administrerende direktør for Mercedes-Benz Trucks i Danmark og Sverige, Jens Tittel.
Produkt- og marketingchef hos Mercedes-Benz Trucks Danmark, Mikael Voigt, peger på, at en del biler naturligvis fortsat skal bestilles og bygges fra bunden helt efter kundens krav og ønsker.
- Men med StarTklar er vi i stand til at levere nogle af de mest efterspurgte varianter inden for distributions- og entreprenørkørsel med meget kort leveringstid. Og da der i alle modeller er lagt vægt på både driftssikkerhed og sikkerhedssystemer, der medvirker til at forhindre uheld, tilbyder vi løsninger, der vil sikre vore kunder den højest mulige lønsomhed, siger Mikael Voigt og fortsætter:
- Og konceptet er skabt, så det kan tilpasses og udbygges efter feedback fra vore kunder. Det er jo dem, der bedst ved, hvordan deres biler skal se ud.
Ud over løsninger for selve bilerne, har Mercedes-Benz også tænkt på de ydelser, der ofte også er en del af en handel. Det gælder eksempel serviceaftale, finansiering og flådestyring.
Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark og en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Lastbilimportør i Norge får sin nye direktør i Danmark
- To elektriske søstre sejler mellem øer
- - Når det gælder sikkerhed, vil vi fortsætte med at udvikle og forbedre vores lastbiler
- Vognmandsorganisation har tre krav
- Europæisk organisation give fem stjerner til to lastbilproducenter
- Lavtbygget førerhus får fem stjerner i sikkerhedsvurdering
- Godsomsætningen på havnen i Kolding satte rekord
- Vognmand i Roskilde er blevet en del af en større transportkoncern
- Maskinanhænger blev hentet hjem til hærfuglested på Sjælland
- Bryggeri-koncern sætter strøm til distribution af sine drikkevarer
- Trafikken på Storebælt slog rekord i 2025
- Sønderjyllands største havn melder om flere anløb - og travlhed
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




