Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportselskab har offentliggjort sin første årsrapport som transportselskab

Torsdag 23. oktober 2025 kl: 13:36
Af: Redaktionen

Blue Logistics Group A/S, der blev sat i gang som transportselskab i januar sidste år, nåede frem til afslutningen af selskabets første regnskabsår et omsætningsniveau på omkring en milliard kroner. Driftsresultatet - EBITDA - blev på 29,691 millioner kroner, mens nettoresultatet blev på 17,764 millioner kroner

Årsrapporten fra Blue Logistics Group A/S viser også, at transportselskabet havde en soliditetsgrad ved afslutningen af regnskabsåret på 12,9 procent.


Blue Logistics Group A/S, der har selskabet Nebbegård Invest A/S som hovedaktionær, driver i dag aktiviteter inden for vejtransport, sø- og luftfragt, lagerlogistik, containertransport og tilknyttede serviceydelser - og betjener kunder på internationalt niveau med lokal forankring.


Blue Logistics Groups grund-idé er:
  • Partnerskaber, som sikrer lokal forankring, medejerskab og stærkt kundefokus
  • Frihed, som giver hvert selskab i Gruppen mulighed for at tilpasse sig kundernes lokale behov uden central begrænsning

Grund-idéen har ifølge stifterne været afgørende for udviklingen i det første regnskabsår.


- Vores forretningsmodel med medejerskab gennem partnerskaber og deres frihed til at forvalte det, vinder klart gehør i branchen - både blandt de dygtigste speditører, som har en selvstændig i maven - men også overfor selskaber, som står foran et generationsskifte eller vil være en del af noget større. Vi tilbyder en klar rejse, defineret exit-muligheder og en frihed til at påvirke sin egen situation og fremtidige succes, siger Karsten Mathiesen, som er en af de to stiftere bag Blue Logistics Group A/S.


I løbet af den første regnskabsperiode har Blue Logistics Group A/S etableret sig med 21 selskaber integreret i koncernen på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Antallet af selskaber afspejler den interne vækststrategi med et nyt selskab hver sjette uge - enten via opkøb eller opstart.


Dialogen med aktører i branchen er drevet af interessen for vores partnerskabstankegang, som bruges såvel nationalt som internationalt - både selskaber, som ønsker at komme med på rejsen og nogle af de dygtigste i branchen får muligheden for at gå selvstændig uden at blive demotiveret af store overhead-omkostninger, styring og begrænsning fra et hovedkontor. Det skaber et momentum, så vores mailboks fra interesserede partnere aldrig er tom, siger selskabets administrerende direktør, Mikkel Fruergaard, der fortsætter:


- Vi tilbyder dem trygheden omkring hverdagen for omstændigheder, som spiller en stor rolle i et mindre set up – og er svære at håndtere i en mindre virksomhed, herunder cybersecurity, likviditetsbehov, større udbud fra internationale kunder og en hverdag med omskiftelige krav fra EU, Styrelser og myndigheder. Vi tager bøvlet - de driver forretningen.


Blue Logistics Group A/S navigerer med et utraditionelt finansielt nøgletal som udtryk for udviklingen i selskabet. 


- Vores vækst frem mod den planlagte børsnotering i 2030 bliver forventeligt af et sådan omfang, at omsætningen i årsregnskabet ikke afspejler virkeligheden, men en bedaget version af vores niveau - og vi vil gerne afspejle udviklingen mere konkret med dette nøgletal, siger økonomidirektør (CFO) i Blue Logistics Group A/S, Mikkel Berg.


- Det er et nøgletal, som udviser øjebliksbilledet og udviklingen år-til-år mere reelt end blot et årsregnskab, som beretter om de 12 måneder som allerede er gået. Det afspejler vores virkelighed i langt højere grad, når nu vores opkøbstempo er og vil være på dette forventede niveau, siger han videre.


Nøgletallet, som Blue Logistics Group A/S opererer med:

Omsætningen i sidste måned af regnskabsåret - hos Blue Logistics Group A/S er det juni.

Det betyder, at nøgletallet er omsætningen i juni gange med 12.
Ved regnskabsafslutningen pr. 30. juni 2025 udgjorde dette nøgletal 1.056 millioner kroner.


Hos Blue Logistics Group A/S gør man opmærksom på, at da der er tale om første regnskabsår for selskabet som transportselskab, vil der først være et relevant sammenligningsgrundlag ved næste regnskabsaflæggelse efter juni 2026.



Interesserede kan se den omtalte årsrapport her:


Ifølge årsrapporten har Blue Logistics Group A/S følgende datterselskaber:
  • Blue Logistics Delivery A/S, Bagsværd
  • Blue Log Combino Kurer ApS, Toftlund
  • Blue Log Frigo A/S, Toftlund
  • Blue Log IT ApS, Bagsværd
  • Blue Log Nordic A/S, Hvidovre
  • Uni-Way Solutions A/S, Aarhus
  • Fogtmann Group ApS, Vejle
  • Fogtmann Logistik A/S, Vejle
  • Fl ApS, Vejle
  • Ocean Shipping & Logistics A/S, Aarhus
  • Blue Logistics Air & Ocean ApS, Aarhus
  • Uni-Way A/S, Aalborg
  • Blue Log Sverige AB, Helsingborg
  • Pro Sped Sweden AB, Helsingborg
  • Mattsson International Freight Service AB, Helsingborg
  • Combino Espana SL, Murcia

Et opslag i CVR-registeret viser, at Blue Logistics Group A/S er ejet af:
  • Nebbegård Invest A/S i Bagsværd
  • SKM Capital Holding ApS i Fredensborg
  • AKM Capital Holding ApS i Nødebo ved Fredensborg
  • FVM Capital Holding ApS i Birkerød
  • MTM Capital Holding ApS i Birkerød
  • ETM Capital Holding ApS i Birkerød



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- I september skaffede fagforening 12,3 millioner kroner
- På tre kvartaler har fagforening skaffet 13,9 millioner kroner
- Elektrisk færge med dieselgeneratorer er på vej til danske farvande
- Lastbiler over 3,5 ton skal betale vejafgift i Holland
- Mesterskab for lærlinge finder sted i Hjørring i 2026
- Folketingets Finansudvalg har godkendt beløb til postbetjening på småøer
- Dagligvarer kommer med elektriske stjernebiler
- Rasteplads syd for Skanderborg spærres midlertidigt i begge retninger
- Tre-akslet city-tip trailer har kasse i Hardox-stål
- Lastvognsmekaniker får lærlingepris
- Færdselsstyrelsen imødegår misforståelser om vinterdæk
- Transportselskab har offentliggjort sin første årsrapport som transportselskab

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst