Dansk jernbaneentreprenør skal bygge overhalingsspor i København
Mandag 20. oktober 2025 kl: 13:59
Af: Redaktionen
(Foto: Sund & Bælt)
Sund & Bælt har tildelt første del af opgaven med at anlægge overhalingsspor ved Kalvebod i København til Aarsleff Rail A/S. Projektet skal sikre øget kapacitet til passager- og godstrafik og tildeles som totalentreprise med værdi på op til 330 millioner kroner
Overhalingssporene er en del af Infrastrukturplan 2035, som et bredt flertal i Folketinget står bag.
Overhalingssporet vil øge kapaciteten, så der kan køre flere passager- og godstog på jernbanen, hvilket er afgørende for at opnå de fulde gevinster af en sydlig jernbanekorridor fra Roskilde via København Syd til Københavns Lufthavn.
Ud over at øge kapaciteten på strækningen er overhalingssporene også med til at gøre det muligt at køre tog direkte fra Vestdanmark til Københavns Lufthavn.
Samtidig forventes den kommende Femern Bælt-forbindelse at fremme jernbanetrafikken mellem Sydeuropa og Skandinavien.
Aarsleff Rail A/S skal i samarbejde med Sweco udføre første del af opgaven med at etablere to overhalingsspor ved Kalvebod mellem stationerne København Syd og Ørestad.
Første del af opgaven, som Aarsleff Rail A/S skal udføre, omfatter arbejde med jord, afvanding og konstruktioner. Arbejdet forventes at begynde i foråret 2026 og afsluttet i 2028.
Fakta om anlægsopgaven:
- Opgradering af strækningen til gavn for jernbanetrafikken er en del af Aftale om Infrastrukturplan 2035, som et bredt flertal af Folketingets partier indgik i 2021
- Der er i alt afsat 712,6 millioner kroner til etablering af overhalingsspor ved Kalvebod
- Projektet er blevet miljøkonsekvensvurderet og efterfølgende godkendt af Trafikstyrelsen
- Projektet indgår i det transeuropæiske transportnetværk, TEN-T, og har opnået støtte fra EU
Interesserede kan læse mere om projektet her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Kvinde gik på skinnerne - og blev ramt af et tog
- Dansk jernbaneentreprenør skal bygge overhalingsspor i København
- Virksomheder skal betale 100 millioner kroner
- DSB kan blive infrastrukturforvalter på S-banen
- - Så langt er vi nået på et halvt år
- Jernbaneprojekter får tilført ekstra midler
- 44 meter lang maskine fjerner revner i skinnerne i Vendsyssel
- Baneanlægget i Aarhus blive digitalt
- Sidste etape af sporfornyelse på sjællandsk hovedstrækning går i gang
- Nye togvogne er godkendt og må køre over grænsen
- Sporarbejde mellem Fredericia og Padborg bliver afsluttet i løbet af efteråret
- Bus påkørte jernbanebom
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




