Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Arbejde med tunnel i København bliver øget

Torsdag 9. oktober 2025 kl: 12:31
Af: Redaktionen

Arbejde med tunnel i København bliver øget
Byggegrube til Nordhavnstunnelen i Nordhavn. (Foto: Vejdirektoratet)

Vejdirektoratets entreprenør, Besix–MTH JV, der arbejder med at anlægge Nordhavnstunnelen, øger arbejdet med støbning af tunnelen. Entreprenøren vil fremover arbejde seks dage om ugen, og på hverdage bliver der arbejdet både om dagen og i aften-/natskifte. Entreprenøren håber dermed på at kunne indhente noget af den forsinkelse, der er opstået

Besix-MTH JV har sat et ekstra betonsjak i gang, hvilket betyder, og der kommer kommer mere gang i støbeformene i Nordhavn, men også på Østerbrosiden. Betonsjakket kommer til at arbejde fra kl. 7.00-03.30 på hverdage og fra kl. 8-17 på lørdage. Arbejdsopgaven om natten bliver først og fremmest montering af armering.


- Rutinen med støbeformene er der så småt. Der bliver støbt bundplader, vægge og top - mest i Nordhavn - så det virker nu som rent samlebåndsarbejde, når vores entreprenør støber. Fordi støbemetoden virker, og entreprenøren har indsamlet den nødvendige erfaring, intensiverer de nu arbejdet. Det er dejligt, at der i byggegruben i Nordhavn er ved at tegne sig konturerne af en tunnel, siger Mette Stender, der er senior projektleder i Vejdirektoratet og ansvarlig for anlæg af Nordhavnstunnelen.


Ifølge Vejdirektoratet kommer aktiviteterne om natten kommer ikke til at støje, men der vil være lys på byggepladsen, så arbejderne kan se, hvad de arbejder med.


Støjen er tilbage i dagtimerne
Hen over vinteren skal der bygges en tunnel under Kalkbrænderiløbet, og i den kommende tid skal der sættes spuns og sekantpæle i Kalkbrænderiløbet samt sekantpæle der, hvor Færgehavnsvej lå tidligere i Nordhavn. Det betyder mere støj, der forventeligt vil vare til midten af december.


- Som nabo til projektet vil man igen kunne høre arbejdet, og vi kan kun beklage de gener, der måtte være fra vores byggepladser. Men vi skal have en tunnel på tværs af Kalkbrænderiløbet, og det må vi kun udføre i vinterhalvåret for at genere sejlerfolket mindst muligt. Vi håber, at vores naboer vil bære over med os endnu en gang, siger Mette Stender.


Når spunsen er sat i Kalkbrænderiløbet i slutningen af oktober, etablerer entreprenøren en arbejdsplatform på stedet og udfører de forberedende arbejder til boring af sekantpæle på samme strækning. Havneløbet skal åbne til den kommende sejlsæson, og derfor skal Vejdirektoratets entreprenør være færdig på stedet med udgangen af februar 2028.



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- I september skaffede fagforening 12,3 millioner kroner
- På tre kvartaler har fagforening skaffet 13,9 millioner kroner
- Elektrisk færge med dieselgeneratorer er på vej til danske farvande
- Lastbiler over 3,5 ton skal betale vejafgift i Holland
- Mesterskab for lærlinge finder sted i Hjørring i 2026
- Folketingets Finansudvalg har godkendt beløb til postbetjening på småøer
- Dagligvarer kommer med elektriske stjernebiler
- Rasteplads syd for Skanderborg spærres midlertidigt i begge retninger
- Tre-akslet city-tip trailer har kasse i Hardox-stål
- Lastvognsmekaniker får lærlingepris
- Færdselsstyrelsen imødegår misforståelser om vinterdæk
- Transportselskab har offentliggjort sin første årsrapport som transportselskab

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst