Dobbelttrailer-vogntog får mere plads
Torsdag 18. september 2025 kl: 10:57
Af: RedaktionenVejdirektoratet går i gang med at forbedre forholdene for de ekstra lange lastbiler, der kører med dobbelttrailere, ved at etablere to nye omkoblingspladser ved Vejle og Odense. Pladserne bliver etableret frem mod årsskiftet
Siden 2024 har det været muligt for dobbelttrailer-vogntog at køre på strækningen mellem Aarhus og Høje Taastrup. Som led i en forsøgsordning åbnede Vejdirektoratet to omkoblingspladser i Aarhus og Høje Taastrup, der gør det lettere at skille dobbelttrailer-vogntogene ad, så trailerne kan køre som mere traditionelle sættevognstog - eller koble to trailere efter hinanden med en dolly i mellem og en trækker under den forreste, så trailere og trækker kan fortsætte som et dobbelttrailervogntog.
Her i september sætter Vejdirektoratet gang i arbejdet med at etablere to nye omkoblingspladser i Vejle og Odense.
- Vi ved, at de to nye pladser er længe ventet blandt vognmænd og distributører. Jeg glæder mig derfor over, at vi nu kan gå i gang med at etablere de to pladser på strækningen, som forbedrer adgangen til at bruge dobbelttrailere og gør det muligt at fragte mere gods ad gangen, siger projektleder i Vejdirektoratet, Neal David McMullan.
De nye pladser, som forventes at stå klar ved udgangen af i år, bliver etableret i Vejle tæt ved tilslutningsanlæg 59 ved Hornstrup og i Odense tæt ved tilslutningsanlæg 48 ved Tietgenbyen. Begge omkoblingspladser får kapacitet til, at seks trækkere med dobbelttrailere kan kobles om samtidig. Pladserne vil være åbne for alle transportører, der planlægger at køre med dobbelttrailere.
Finansieringen kommer fra den såkaldte land- og bypulje, hvor der i regi af Infrastrukturplan 2035 er afsat 40 millioner kroner. Det er entreprenør Arkil A/S, der står for at etablere pladsen i Odense og Forstas A/S, der står for at etablere pladsen i Vejle. I anlægsperioden vil der periodevis være lokal hastighedsnedsættelse og indsnævret kørebane.
Der opsættes permanente skilte, som skal anvise ruten fra motorvejsfrakørslerne frem til omkoblingspladserne.
Fakta om forskellige bogstavbetegnelser for vogntog:
- Udtrykket EMS anvendes i EU-sammenhæng om konceptet European Modular System, som omfatter standardkøretøjer til modulvogntog og intermodale transporter - eksempelvis i forbindelse med jernbane- og skibstransport
- EMS2 er betegnelsen for modulvogntog over 25,25 meter, afhængigt af varianter og regler i de enkelte medlemslande
- EMS2 er ekstra lange vogntog på op til 34 meter og op til 72 ton totalvægt. Det stiller særlige krav til vejnettet, da de lange vogntog skal kunne dreje og parkere. Det godkendte vejnet er derfor særligt indrettet til EMS2
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - I september skaffede fagforening 12,3 millioner kroner
- På tre kvartaler har fagforening skaffet 13,9 millioner kroner
- Elektrisk færge med dieselgeneratorer er på vej til danske farvande
- Lastbiler over 3,5 ton skal betale vejafgift i Holland
- Mesterskab for lærlinge finder sted i Hjørring i 2026
- Folketingets Finansudvalg har godkendt beløb til postbetjening på småøer
- Dagligvarer kommer med elektriske stjernebiler
- Rasteplads syd for Skanderborg spærres midlertidigt i begge retninger
- Tre-akslet city-tip trailer har kasse i Hardox-stål
- Lastvognsmekaniker får lærlingepris
- Færdselsstyrelsen imødegår misforståelser om vinterdæk
- Transportselskab har offentliggjort sin første årsrapport som transportselskab
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




