Onsdag 18. juni 2025 kl: 15:12

Når den nye lov træder i kraft tirsdag 1. juli bliver udledningen af kemisk forurenet vand fra rensningssystemer på skibes skorstene, såkaldte scrubbere, forbudt i danske farvande ud til 22 kilometer fra kysten.

Den nye lov er blandt andet baseret på DTU-forskning og internationale studier. Her har DTU’s forskning blandt andet dokumenteret, at det syreholdige røggasvand er akut dødeligt for små krebsdyr i havet, der er en vigtig del af planktonsamfundet. Derudover indeholder røggasserne en række tungmetaller og kemiske forbindelser, som er stærkt skadelige for hele fødekæden - lige fra plankton til fisk, og de mikroorganismer, som lever i selve havbunden.

DTU’s prorektor Christine Nellemann ser forskningen i scrubbervand som et eksempel på, at DTU løser en af universitetets kerneopgaver - forskningsbaserede rådgivning. Denne type rådgivning er enten direkte bestilt af myndighederne, eller - som i dette tilfælde, hvor DTU Aquas ekspertise på området blev efterspurgt af myndighederne.

- En af DTU’s vigtige opgaver som universitet er at levere forskning og ny viden, som samfundet kan bruge. DTU’s forskere var blandt de første til at dokumentere de skader, scrubbervand giver i vandmiljøet. Sidenhen har forskerne påvist effekterne på nogle af de arter, som lever i de kystnære områder i Danmark, og dermed skabt et solidt, fagligt vidensgrundlag for at politikerne kan lovgive på området, siger Christine Nellemann.

Marja Kaarina Koski var en af de DTU-forskere, som tilbage i 2016 dokumenterede, hvordan de kemiske stoffer fra scrubbervand bliver optaget i plankton, der udgør det første led i havets fødekæde. I et igangværende studie kortlægger DTU-forskerne, hvordan cocktailen af kemi i scrubbervand påvirker organismer som vandlopper, indsamlet i det danske havmiljø. Og netop dokumentationen af, hvordan de lokale biologiske arter bliver påvirket, er ifølge Marja Kaarina Koski afgørende.

- Hvis vi skal dokumentere, hvordan scrubbervand påvirker havmiljøet, så er vi nødt til at kigge på cocktail-effekter. De kemiske stoffer reagerer på hinanden, og organismernes respons påvirkes af den blanding af stressfaktorer, som de bliver udsat for. Styrken i vores forskning er derfor, at vi kortlægger mekanismer i organismernes respons på ophobede effekter, som kan overføres til andre områder, og at vi dokumenterer specifikke effekter på organismer, som rent faktisk lever i de danske farvande, siger Marja Kaarina Koski.

Anvendelse af scrubbere tog fart omkring 2015, da den Internationale Maritime Organization, IMO, fastsatte strengere regler for, hvor megen svovl skibe måtte udlede, og indførte kontrol i områder som Nordsøen og Østersøen. IMO-reglerne stillede krav om, at svovlindholdet i skibsbrændstof højst måtte være på 0,1 procent i disse områder. I 2020 blev de globale regler endnu strengere med nye krav fra IMO, på maksimalt 0,5 procent svovlindhold i skibsbrændstof på verdensplan.

Svovlindholdet i skibenes brændstof reduceres ikke ved afbrænding, men udledes i røgen fra skibet - først og fremmest i form af svovldioxid - SO2. Scrubbere er en måde at imødekomme kravene på, fordi de vasker svovlen ud af røggasserne og binder det i en væske, som kan skylles ud i havet. Væsken indeholder også en række tungmetaller som vanadium og nikkel, og tjærestoffer som naphthalene og phenanthrene.

Forbuddet mod udledning af scrubbervand gælder i havet ud til 22 kilometer fra kysten. Havområdet uden for de 22 kilometer reguleres efter internationale regler, og de politiske partier bag forbuddet er derfor enige om, at Danmark skal arbejde for et lignende forbud i EU.

Med den nye lovgivning skal skibe fremover omstille til brug af enten lavsvovlsbrændstof eller lukkede scrubbere med nul udledning. Det betyder, at restproduktet fra den lukkede scrubber skal afleveres i havnenes modtagefaciliteter. Forbuddet træder i kraft tirsdsag 1. juli 2025 for skibe med åbne scrubbere. For skibe med lukkede scrubbere træder forbuddet i kraft fire år senere.