Lastbilcenter skifter ejer
Onsdag 18. juni 2025 kl: 13:46
Af: Redaktionen
Volvo Danmark A/S vil sælge og overdrage Volvo Truck Center Viborg til Skifter Lastbil A/S. Før det kan føres ud i virkelighedens verden, skal transaktionen godkendes hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Hvis transaktionen bliver godkendt, forventer Volvo Danmark A/S, at Volvo Truck Center Viborg bliver en del af Skifter Lastbil A/S i løbet af første kvartal næste år
Beslutningen om at sælge Volvo Truck Center Viborg til Skifter Lastbil A/S bunder i Volvo Danmarks ønske om at styrke lokale aktiviteter og løbende optimere forhandlernetværket i Danmark. En del af Volvo Danmarks langsigtede vækststrategi er blandt andet frasalg i overensstemmelse med virksomhedens målsætning om at strømline driften med fokus på kernekompetencer. I det konkrete tilfælde handler det også om at sikre, at lastbilcentret i Viborg fortsætter med at udvikle sig, når det bliver en del af Skifter Lastbil A/S, der har været autoriseret forhandler af lastbiler fra Volvo-koncernen gennem mange år. Det tætte samarbejde og partnerskab med Skifter Lastbil A/S vil bidrage til at sikre en gnidningsfri overgang uden forstyrrelser for kunderne.
- Vi har truffet denne strategiske beslutning efter grundige overvejelser og med et fokus på at kunne give den bedst mulige service til kunderne. Hos Volvo Trucks har vores prioritet altid været at tilbyde de bedste produkter og tjenester, og denne overgang er en del af vores bredere strategi for at optimere vores forhandlernetværk til fordel for kunderne, siger Peter Ericson, der er administrerende direktør i Volvo Danmark A/S.
- Vores private forhandler, Skifter Lastbil A/S, har omfattende brancheerfaring kombineret med fælles værdier om højt serviceniveau og driftseffektivitet, hvilket gør dem til den ideelle partner til at overtage centret i Viborg - til glæde og gavn for kunderne, siger han videre.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Dynamisk styring på lastbiler bliver opgraderet til gavn for trafiksikkerheden
- Lastbilcenter skifter ejer
- Transportfirma i Greve tog to gange tre vekselladskærre med hjem
- Sværlasttrailer kan blive fem meter længere
- Maj endte 14 under sidste år
- Lastbilbestanden er oppe på sit højeste maj-niveau
- Vognmand fra Midtsjælland har fået ny fire-akslet tip-trailer med alufælge
- Lastbilforhandler i Odense skifter ejer
- Hejseladskasse er leveret med automatisk rullepresenning
- Hastigheden bliver automatisk tilpasset i forudbestemte områder
- Vognmand fra Sydsjælland har hentet overføringsanhænger i det østjyske
- Vognmand i Salling har koblet for endnu en fire-akslet påhængsvogn med udtræk
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |