Tungvognspolitiet kontrollerede affaldstransporter i færgehavn
Fredag 6. marts 2026 kl: 13:59
Af: Jesper ChristensenTungvognscenter Øst fra Midt- og Vestsjællands Politi har i denne uge været på kontrol i to dage ved færgehavnen i Gedser for at kontrollere lastbiler, der var på vej ud af landet med affald
Da der var et særligt fokus på transport af affald, deltog Miljøstyrelsen også i kontrollen.
Tirsdag 3. marts kontrollerede politifolk fra Tungvognscenter Øst i alt 30 udenlandske vogntog, hvor der blev skrevet rapport på 11 af dem.
Sagerne omhandlede:
- 2 sager vedrørende manglende tilladelse til eksport af affald. Disse sager er mod affaldets afsender
- 3 sager vedrørende transportørens manglende registrering i affaldsregistret hos Energistyrelsen
- 2 sager vedrørende manglende medbringelse af dele af ledsagedokumenterne. Disse sager er mod affaldets afsender
- 4 sager vedrørende fejl i ledsagedokumenterne. Disse sager er mod affaldets afsender
- 2 sager om overtrædelse af køre-hviletidsbestemmelserne
- 1 sag om manglende udskiftning til ny version af takograf
- 3 sager om manglende IMI-registrering for "ikke bilateral transport" for chauffører, der udfører transporter mellem to EU-lande, der ikke er chaufførernes hjemland
Onsdag 5. marts blev der kontrolleret 36 udenlandske vogntog, hvoraf der blev optaget rapport på de 5:
- 2 sager vedrørende manglende tilladelse/notifikation til eksport af affald
- 6 sager om køre-hviletid
- 1 fejl om fejl og mangler
Tirsdag kontrollerede færdselspolitiet en lastbil på kontrolstedet i Gedser som ifølge papirerne skulle køre med affald fra et sted på Sjælland. Politifolkene havde dog på vejen til Gedser set den pågældende lastbil køre ud fra et sted på Falster, som ikke har tilladelse til eksport af affald. Derfor blev der nedlagt eksportforbud og affaldet sendt retur til det sted, hvor det var hentet.
Samme lastbil forsøgte så igen onsdag med et nyt læs affald, som ifølge papirerne skulle være hentet et sted på Sjælland, som har tilladelse til eksport af affald. Ud fra takografens data kunne færdselspolitiet se, at lastbilen umuligt kunne være kørt op til afsenderne og retur igen, for den registrerede distance var for kort.
Det viste sig, at affaldet godt nok var hentet på Sjælland, men ikke fra et sted, der har tilladelse til eksport. Også det læs affald fik et eksportforbud. Dagens læs affald var fra samme afsender, som dagen forinden, hvorfor denne afsender står til to bøder på omkring 86.000 kroner hver.
Chaufføren stod så med det problem, at han havde planlagt at tanke naturgas til sin lastbil ved ankomsten til Rostock. Det er ikke muligt at tanke naturgas som drivmiddel i Gedser, så han måtte tage færgen til Tyskland for at få fyldt tanken op og så retur igen for at koble sættevognen på og køre affaldet retur til afsenderen.
Onsdag blev der standset en lastbil, der ifølge dokumenterne skulle køre med "ren fraktion af tekstiler". Ved kontrol af affaldet kunne det konstateres, at læsset omhandlede usorterede plast-affaldssække med tøj og sko og andre urenheder. Godset blev derfor sendt retur med et midlertidigt eksportforbud.
Kort om affaldseksport:
Ethvert land er som udgangspunkt forpligtet til selv at tage hånd om sit eget affald. Såfremt affald skal eksporteres med henblik på nyttiggørelsesproces, skal der søges om tilladelse til eksport - i Danmark hos Miljøstyrelsen søges. Modtagerlandets kompetente myndighed skal samtidigt give samtykke til tilladelsen.
(Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi)
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Tungvognspolitiet kontrollerede affaldstransporter i færgehavn
- Norsk entreprenør har fået elektrisk lastbil med tip
- Motorvej ved Kolding får et ekstra spor
- Aarhus Havn inviterer på rundtur via nettet
- 540 heste skal trække fire-akslet anhænger
- Fælder træer og kører dem ud med ny tre-akslet forvogn med kran
- Norsk færgerederi med forbindelse til Danmark får ny ejerstruktur
- Vognmand på Nordfyn tog en overføringsanhænger med hjem
- Nordisk lastbilimportør har fået flere reservedele på hylderne
- Den nye bro over Storstrømmen får dronningenavn
- Trækker er den tredie med løve-motor
- Vognmand i Værløse valgte påhængsvogn i Hedensted
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




