Totale levetidsomkostninger kan beregnes på vidensportal om el-lastbiler
Onsdag 3. september 2025 kl: 11:21
Af: RedaktionenDrivkraft Danmark, der er arbejdsgiver- og brancheorganisation for brændstofleverandører og ladeoperatører i Danmark, lancerer i samarbejde med den rådgivende ingeniørvirksomhed, COWI, en ny beregner af de samlede levetidsomkostninger på vidensportalen eltiltrucks.dk. Målet er at gøre det enklere for vognmænd og transportfirmaer at vurdere økonomien i at skifte fra diesel til el-lastbiler, hvilket kan være en hjælp til at overvinde en af de største barrierer, som især små vognmænd står overfor
Med den nye beregner af de samlede levetidsomkostninger - TCO - total cost of ownership - kan vognmænd og transportfirmaer få et overblik over de samlede omkostninger ved el-lastbiler. Den nye TCO-beregner viser, hvordan investering, drift og vedligeholdelse spiller sammen over tid. Ved at besvare tre enkle spørgsmål, kan man få et realistisk billede af økonomien i forhold til traditionelle diesel-lastbiler, og dermed om el er økonomisk fordelagtigt.

Manglende viden som barriere for omstillingen
Mange vognmænd tøver ifølge Drivkraft Danmark stadig med at investere i el-lastbiler på grund af manglende viden og økonomisk usikkerhed. En undersøgelse blandt DTL’s medlemmer viser, at hver tredje føler sig tilstrækkeligt klædt på, mens 63 procent peger på den høje anskaffelsespris som den største udfordring. Den nye TCO-beregner er udviklet for at vise frem til barriererne og give et realistisk billede af de samlede omkostninger - så både store og små vognmænd kan træffe informerede beslutninger.
- Vi har bygget beregneren på realistiske scenarier og solid faglighed. Det betyder, at vognmændene kan indtaste deres egne forudsætninger og få et præcist billede af, hvordan en investering i el-lastbiler vil påvirke økonomien over tid. Når vi tager højde for både anskaffelsespris, energiforbrug, afgifter og service, bliver det tydeligt, at elektrificering af tung transport ikke kun er et miljømæssigt krav, men også kan være en sund forretning, siger Lucas Klosterskov Perkild, der er konsulent hos COWI.
Med værktøjet håber Drivkraft Danmark og COWI i sær at få flere små vognmænd med ombord i elektrificeringen af tung transport - ikke blot fordi, det er et miljømæssigt krav, men også fordi det rummer et stort potentiale for forretningsopgradering.
Man kan få adgang til beregneren på Drivkraft Danmarks vidensportal - eltiltrucks.dk - klik her:
Lidt om Drivkraft Danmark:
Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Der er kommet 85 procent flere el-lastbiler på et år - i alt 542
- Tekniske problemer har udskudt åbning af pulje til klokken 12
- Totale levetidsomkostninger kan beregnes på vidensportal om el-lastbiler
- Vognmand fra Falster hentede ny trækker i Holbæk
- Aalborg-vognmand hentede to maskintrailere ved Silkeborg
- Bagtipkærre har både korn-top og top-pendelbagsmæk
- Transportfond åbner for sin 31. uddelingsrunde
- Uddannelsesinstitution i Aarhus fik støtte til lastbilsimulatorer
- Påvirket lastbilchauffør besvimede foran politiet
- Fyns vognmand har hentet tre-akslet påhængsvogn i Hedensted
- Chauffør fra Sverige havde drukket for meget
- Fredag 29. august 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |