Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vejafgiftsbøder bliver annulleret

Fredag 24. januar 2025 kl: 13:08
Af: Redaktionen

Sund & Bælt, der står for opkrævning af den kilometerbaserede og CO2-afhængige vejafgift, der blev indført fra 1. januar, oplyste torsdag, at bøder for overtrædelser af vejafgiftsloven udstedt før torsdag 9. januar bliver annulleret. Begrundelsen er opstartsvanskeligheder forklarer Sund & Bælt i et brev, der er sendt til organisationer på landtransportområdet

Transportorganisationen ITD hilser det velkomment, at vognmænd, der har forsøgt at overholde reglerne, ikke straffes for problemer med teknikken, men efterspørger stadig et større fokus på at minimere urimelige sanktioner.


ITD har fra starten efterlyst konduite i bødeudskrivelserne og bakker op om beslutningen, da det er organisationens opfattelse, at langt størstedelen af de forhold, der indtil videre har udløst en bøde, skyldes udfordringer med teknikken.  
  
- Det er positivt, at lovlydige vognmænd ikke straffes urimeligt. Når det er sagt, bør der findes en langt mere rimelig model for bødeudskrivelser i forbindelse med vejafgiften. Naturligvis skal der være en mærkbar straf, hvis man forsøger at snyde eller omgå reglerne, men hvis man har gjort sit bedste for at overholde reglerne, og teknikken alligevel fejler, bør der tages hensyn til det, siger Maria Feldberg, der er chefjurist i ITD.  


ITD er med årtiers erfaring i international vejskat og bødehåndtering ikke overrasket over de aktuelle problemer og fremhæver, at organisationen i flere høringssvar forud for indførelsen af vejafgiften har peger på behovet for at tage hensyn til fejl i forbindelse med bødeudskrivelser.


- Det er velkendt, at der opstår systemfejl, når lande opstarter og opererer med kilometerbaseret vejskat. Derfor må vi endnu engang understrege behovet for, at bødernes størrelse fastsættes efter en vurdering af forseelsens karakter, siger Maria Feldberg og fortsætter:


-  Der skal være forskel på bevidst snyd og menneskelige fejl, ligesom uretmæssige bøder grundet systemfejl skal annulleres. En manglende hensynstagen til denne forskel bliver kun endnu mere urimelig, hvis bøden stiger fra 4.500 kroner til 9.000 kroner om dagen, sådan som regeringen lægger op til.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand i Nordsjælland har fået ny tre-akslet forvogn med wirehejs
- Uddannelsescenter får støtte til både lagerautomat og droner
- AMU-center får støtte til at sende fire hold ud i verden
- To tredjedele anser teknologi for at være afgørende for vækst
- Røde postkasser bliver solgt - og penere går til Danmarks Indsamling
- Færdselsstyrelsen har udsendt to nye bekendtgørelser
- Tysk og svensk lastbilproducent har godt 82 procent af markedet
- Bestanden af elektriske lastbiler er vokset med knap 55 procent på et år
- To mærker er kørt frem - de øvrige tilbage
- Bestanden af tunge lastbiler er vokset med 339
- Svensk færgerederi ser lysere tider forude
- Tre-akslet påhængsvogn blev overført til Kalundborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst