Luftrensning forbedrer arbejdsmiljøet for skraldemænd
Tirsdag 26. november 2024 kl: 21:02
Af: Redaktionen
En ny undersøgelse viser bemærkelsesværdige resultater for skraldemænds arbejdsmiljø ved brug af høj-effektive luftrensere i skraldebiler. I et projekt faciliteret af Clean, Danmarks vand- og miljøklynge, og udført af Teknologisk Institut i samarbejde med renovationsbranchen, viser, at luftrensere effektivt reducerer farlige partikler, skimmelsporer og mikroorganismer i førerhusene på skraldebilerne
Projektet, som er det første af sin slags i verden, har vakt stor opmærksomhed blandt arbejdsgivere, fagforeninger og beslutningstagere.
Med de nye data er der opstået et stærkt engagement fra fagforeningen 3F, som ser potentiale for at forbedre skraldemænds sundhed og sikkerhed ved at integrere luftrensere i førerhusene som et fast arbejdsmiljøtiltag. Arbejdsmiljøeksperter ser et stort potentiale for at udbrede teknologien til andre sektorer, hvor medarbejdere er udsat for luftforurening og skadelige partikler. Flere kommuner har vist interesse for implementeringen, og en af landets største kommuner er nu begyndt at anvende teknologien i deres renovationskøretøjer og på kontorfaciliteter.
Præsentation på landsmøde
På grund af den store interesse for resultaterne blev hele projektet og de videnskabelige fund præsenteret på Brancheklubben for Renovationsarbejderes Landsmøde 2024, som blev afholdt den 19. oktober i Silkeborg. Repræsentanter fra Teknologisk Institut gennemgik her resultaterne og delte erfaringer fra det fire måneder lange projekt. Præsentationen gav branchefolk og beslutningstagere en unik mulighed for at opleve teknologien i praksis og diskutere, hvordan sådanne løsninger kan integreres og anvendes som en del af fremtidens arbejdsmiljøinitiativer.
En bæredygtig løsning til gavn for medarbejdere og miljøet
Undersøgelsen har ikke kun betydning for skraldemænds sundhed, men også for arbejdspladsernes bæredygtighedsstrategier. Ved at anvende luftrensere med høj effektivitet, godkendt til medicinsk brug, kan virksomheder proaktivt forebygge problemer som skimmel, bakterier og farlige kemiske forbindelser. Teknologien kan derved støtte virksomheden i både ESG- og CSR-strategier, som fokuserer på ansvarlighed og medarbejdersundhed.
Udvalgte fakta fra undersøgelsen:
- Medicinsk godkendte luftrenserne reducerer markant partikelkoncentrationen i førerhusene
- Skraldemænd, der har testet teknologien, rapporterer om bedre trivsel, vejrtrækning, øget energi og nedsatte symptomer på allergi og træthed
- Undersøgelsen er den første af sin slags globalt og viser et nyt skridt mod at sikre arbejdsmiljøet i en højrisikobranche
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand hentede komplet vogntog i Hedensted
- I 2010 arbejdede 7 procent - i 2025 var det 9 procent
- Sololastbiler og sættevognstog må holde vægten - norske vognmænd protesterer
- Norske myndigheder har hævet totalvægten for udvalgte vogntog
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- En række køretøjer med særlige godkendelser kan nøjes med det periodiske syn
- Aalborgvirksomhed har fået ny tre-akslet trækker med 780 heste
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Italienske magasiner giver bæredygtighedspris til italiensk lastbil
- Amerikansk bilproducent melder klar med el-lastbiler
- Myndigheder fandt 1,2 milliarder falske euro i postforsendelser
- Bødeudskrivelse for manglende betaling af vejafgift er suspenderet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




