Politiet kontrollerede lastbiler og varevogne - og fandt flere alvorlige fejl
Torsdag 22. august 2024 kl: 13:50
Af: RedaktionenPoliti og anklagemyndighed lægger op til store bøder og frakendelse af førerret i flere sager, som Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi skrev under en kontrol af lastbiler og varevogne ved Hyrdehøj vest for Roskilde
Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte kontrollen ved Hyrdehøj og fandt flere alvorlige fejl på nogle af de kontrollerede køretøjer.
Allerede inden kontrollen var gået i gang, fik to af politiets færdselsbetjente på vej til kontrolstedet standset to køretøjer, hvor enten chauffør eller lastbil kørte på den forkerte side af reglerne.
I det ene tilfælde havde chaufføren ikke noget kørekort og brugte en anden chaufførs førerkort i den takograf, der skal kontrollere køre/hvile-tid. Det bliver dermed til en sag om personelfalsk, som kan udløse en frihedsstraf.
I det andet tilfælde kørte en lastbil hjemmehørende i Jylland med ulovligt safarigitter foran. Derudover var udstødningen også ændret, så den kunne larme ekstra meget. Både safarigitter og udstødningsspjældet blev konfiskeret på stedet, og det skal nu udregnes, hvad bøden løber op i.
Ved selve kontrollen viste det sig, at en lastbil havde et dæk, der var så nedslidt, at der var hul ind til selve ståltrådene i dækket, der dermed blev tæret af vind og vejr. Lastbilen kørte rundt med en cirka 17 ton tung gravemaskine på ladet. Den var kun sikret med en enkelt strop, der maksimalt kunne holde 8 ton. Der lægges nu op til en frakendelse af førerretten.
Endeligt fattede en af politiets ansatte mistanke til en rumænsk varevogn, som han tidligere havde bemærket i Roskilde-området. Det viste sig, at varevognen blev brugt til godstransport, men uden tilladelse og uden takograf. Desuden var dieselpartikelfilteret skåret op, så det defekte partikelfilter kunne tages ud. På den måde kunne varevognen køre videre uden at få indsat nyt partikelfilter, fordi motorstyringen samtidigt var manipuleret. Det kostede en samlet bøde på 57.000 kroner stedet.
Desuden blev der kontrolleret yderligere otte varebiler, som havde småfejl, men til gengæld havde så mange af dem, at det samlet løb op i bøde på 200.000 kroner.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Militær mobilitet starter med civil mobilitet
- Hybridfærger skal erstatte færger fra 1984 og 1996
- Danske lastbiler får samlet mere gods på ladet
- Danske lastbiler transportarbejder mere
- 10 ud af 12 dæk skulle skiftes
- Maskintrailer med fire aksler har godt fire meter lange dobbelte ramper
- Styrket beredskab skal gøre transportsektoren mere robust
- Flere virksomheder i Danmark sender breve fra udlandet
- Danmarks første asfaltstrækning med netto nul CO2 bliver lagt ud ved Herning
- Tysk transportfirma bestiller 500 lastbiler med gasmotorer
- Fremtidens selvkørende transport tilhører dem, der sætter den på vejene
- Lastbilchauffør har fået 20 dagbøder
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



