Råd for trafiksikkerhed får ny direktør
Fredag 16. august 2024 kl: 13:45
Af: RedaktionenJakob Bøving Arendt tiltræder søndag 1. september stillingen som administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik. Han kommer fra en stilling som direktør i Kost- og Ernæringsforbundet og er forhenværende kontorchef i Statsministeriet
![]() | |
|
- Det er vigtigt, at trafiksikkerhedsarbejdet står stærkt i alles bevidsthed, og det kan Jakob Bøving Arendt være med til at sikre. Vi har mange års erfaring og succes med at påvirke adfærden på vejene i en mere sikker retning, så Danmark i dag er et af de mest trafiksikre lande i verden. Den indsats skal Jakob Bøving Arendt være med til at forankre og forny, siger Michael Svane, der formand for Rådet for Sikker Trafik - og tidligere branchedirektør i DI Transport og i vognmandsorganisationen DTL.
Jakob Bøving Arendt er uddannet cand.scient.pol. og er forhenværende pressechef for statsminister Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen. Jakob Bøving Arendt har også været kontorchef i kommunikationsenheden i Statsministeriet under Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen, og han har tidligere været ansat i Finansministeriet og DI. Siden 2020 har Jakob været direktør i Kost- og Ernæringsforbundet med ca. 30 medarbejdere og 8.000 medlemmer.
- Vi er alle trafikanter, og vi skal kunne nyde friheden ved at færdes rundt i vores land på en sikker måde - uanset om det sker som gående, på et, to, fire eller endnu flere hjul. Det er utrolig meningsfuldt for mig at kæmpe for at få nedbragt de alt for mange tilskadekomne og ikke mindst trafikdrab, der desværre stadig sker hvert år, siger Jakob Bøving Arendt og fortsætter:
- Det vigtige arbejde glæder jeg mig til at tage fat på sammen med formandskabet og resten af forretningsudvalget, medarbejdere, myndigheder og de mange medlemsorganisationer og samarbejdspartnere, der alle har en aktie i at skabe sikre veje, cykelstier og fortove. Vi kan kun løse denne vigtige opgave i fællesskab.
Jakob Bøving Arendt afløser Mogens Kjærgaard Møller, der efter 11 år som administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik har valgt at gå på pension.
Om Rådet for Sikker Trafik:
- Det vigtige arbejde glæder jeg mig til at tage fat på sammen med formandskabet og resten af forretningsudvalget, medarbejdere, myndigheder og de mange medlemsorganisationer og samarbejdspartnere, der alle har en aktie i at skabe sikre veje, cykelstier og fortove. Vi kan kun løse denne vigtige opgave i fællesskab.
Jakob Bøving Arendt afløser Mogens Kjærgaard Møller, der efter 11 år som administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik har valgt at gå på pension.
Om Rådet for Sikker Trafik:
- Rådet for Sikker Trafik arbejder for at forebygge trafikulykker ved at påvirke viden, holdning og adfærd ved hjælp af undervisning, rådgivning og kampagner
- Rådet for Sikker Trafik arbejder efter målsætningen i Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan om, at der i 2030 højst må være 90 dræbte, 900 alvorligt tilskadekomne og 10.000 lettere tilskadekomne personer i trafikken. Det svarer cirka til en halvering fra 2020-2030
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg
- Grisetransport brød i brand og spærrede motorvej i Sønderjylland
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Lastbil kørte med skader på fordæk
- Ældre kvinde blev påkørt af en lastbil på P-plads
- Første uge i november byder på trafikale gener på vej til havnen i Aarhus
- Letvægtstrailer har tipkasse i Hardox-stål
- Post-koncern kan mærke manglende brevpost
- Politiet kan tjekke pauser
- Norsk minister var med til at indvie ladeanlæg hos norsk mejeriselskab
- Politiet pågreb et par palletyve
- Politi og toldere fandt 5.600 ulovlige puff-bars i varebil
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





