Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
TRANSPORT OG OPBEVARING:

Tre minusgrader skal mindske CO2-udledning

Torsdag 1. august 2024 kl: 20:59
Af: Redaktionen

Den danske transport- og logistikkoncern Blue Water Shipping har tilsluttet sig til et globalt initiativ om at hæve temperaturen på frosne fødevarer med tre grader fra minus 18 grader celcius til minus 15 grader celcius for at reducere CO2-udledningen. Initiativet "Move to -15°C" blev lanceret i marts i år og støttes blandt andet af A.P. Møller - Maersk, Daikin, DP World og Lineage


I årtier har standardtemperaturen for frosne fødevarer været fastsat til minus 18 grader celcius. Men nye internationale undersøgelser viser, at holdbarheden af frosne fødevarer forbliver den samme minus 15 grader celcius. Ved at skrue temperaturen 3 grader op bliver det muligt at bruge mindre energi og reducere CO2-udledningen fra køletransport og forsyningskæder hele vejen fra produktion til slutforbruger.


Move to -15°C-initiativet har til formål at omstille temperaturstandarderne for frosne fødevarer for at reducere drivhusgasser, sænke omkostningerne i forsyningskæden og beskytte de globale fødevareressourcer.


- Vi har indgået et samarbejde med Move to -15°C for at give vores kunder mulighed for aktivt at reducere deres CO2-fodaftryk på en enkel måde. Det koster ikke kunden noget at ændre temperaturen fra minus 18 grader celcius til minus 15 grader celcius. Og undersøgelser viser, at denne ændring kan have en betydelig miljøpåvirkning uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden, siger Frank Madsen, der er Senior VP, Reefer Solutions hos Blue Water. 


- Det er et nyt og banebrydende initiativ, og vi vil naturligvis gerne støtte det fra starten. Den største udfordring er at ændre de eksisterende procedurer for alle, der er involveret i kæden, siger han videre.


Opbakning fra alle led i forsyningskæden for frosne fødevarer
Thomas Eskesen, der er formand for Move to -15°C-koalitionen, siger, at samarbejde er afgørende for initiativets succes.


- Så vi er glade for at have tiltrukket så mange bemærkelsesværdige nye medlemmer til vores organisation. Det er ikke kun dejligt at se, at vores geografiske fodaftryk vokser, men vi ser også flere medlemmer og repræsentanter fra alle led i forsyningskæden for frosne fødevarer, siger Thomas Eskesen og fortsætter:


- Ved at redefinere temperaturgrænserne kan vi få en betydelig indflydelse på reduktionen af CO2 i de globale forsyningskæder. Men én virksomhed kan ikke gøre det alene. For at gøre os klar til succes fokuserer vi fortsat på at udvide vores medlemskreds, og vi opfordrer nøgleaktører inden for forsyningskæden for frosne fødevarer til at række ud og blive involveret.


Move to -15°C blev grundlagt efter offentliggørelsen af rapporten Three Degrees of Change, en akademisk rapport støttet af den globale logistikvirksomhed DP World og leveret af eksperter fra blandt andet det Paris-baserede International Institute of Refrigeration, University of Birmingham og London South Bank University.


Rapporten fandt, at skiftet til minus 15 grader celcius kan:
  • spare 17,7 millioner ton CO2 om året, hvilket svarer til den årlige udledning fra 3,8 millioner biler
  • skabe energibesparelser på omkring 25 terawatt-timer (TW/h) - svarende til 8,63 procent af Storbritanniens årlige elforbrug
  • reducere omkostningerne i forsyningskæden med mindst 5 procent og på nogle områder med op til 12 procent

Interesserede kan læse mere om Move to -15grader celcius-initiativet her:


https://www.movetominus15.com






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny politi skal forebygge påsejlinger af hvaler
- Nye shippingnetværk vil føre til lidt flere ugentlige services
- Lodsbåde sejler atter under særligt flag
- Containerrederi udvider med jernbanetransport
- Erhvervsministeren er rejst til Indien med flere grøn løsninger inden for søfart
- Stor tysk transportkoncern får dansk ejer
- Passagererne er tilfredse med Bornholmerfærgen
- Havn i Skåne ønsker mere kapacitet i terminaler
- Gods og passagerer fyldte mere på skibene i august
- Danske DSV køber angiveligt tyske DB Schenker
- Aarhus får stadig direkte containerforbindelse til Asien
- Færgerederi sejlede med flere passagerer med færre afgange

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst