Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

EU har skærpet sanktionerne mod Rusland og Belarus

Onsdag 24. juli 2024 kl: 09:31
Af: Redaktionen

EU har indført nye og strengere sanktioner mod Rusland og Belarus, som reaktion på Ruslands fortsatte invasion af Ukraine og Belarus’ fortsatte involvering i konflikten mellem Rusland og Ukraine. Formålet med sanktionspakken, der er den 14., er at styrke håndhævelsen af eksisterende sanktioner og forhindre, at de bliver omgået

Færdselsstyrelsen har i forbindelse med, at sanktionerne blev skærpet, udarbejdet en oversigt over, havd de betyder for vejtransportområdet:


Forbud mod adgang til vejtransport erhvervet: 
  • Virksomheder, der er 25 procent eller mere ejet af russiske eller belarussiske juridiske- eller fysiske personer, kan ikke få udstedt en tilladelse til at udføre godskørsel i EU. Forbuddet omfatter fællesskabstilladelser til godskørsel i lastbil og varebil samt nationale varebiler


Forbud mod ejerskab: 
  • Virksomheder, der har fået udstedt en fællesskabstilladelse efter den 8. april 2022 og som er 25 procent eller mere ejet af russiske eller belarussiske fysiske eller juridiske personer, må ikke længere udføre vejtransport i EU, gældende fra den 26. juli 2024 (russisk ejet) og fra den 2. august 2024 (belarussisk ejet)


Tilbagekaldelse af tilladelser: 
  • Virksomheder, der er 25 procent eller mere ejet af russiske eller belarussiske fysiske eller juridiske personer, organer eller myndigheder, som er etableret i EU, må ikke længere operere inden for vejtransporterhvervet i EU, virksomhedernes tilladelser vil blive tilbagekaldt


Oplysningspligt: 
  • Virksomheder er forpligtet til at indsende oplysninger om virksomhedens ejerforhold, efter anmodning fra styrelsen.


Undtagelse:
  • Virksomheder, med en ejerkreds der er ejet 25 procent eller mere af personer, der har russisk eller belarussisk statsborgerskab og som tillige har et statsborgerskab eller en permanent- eller midlertidig opholdstilladelse i EU, er undtaget fra reglerne.

Færdselsstyrelsen vil fremover ved ansøgninger om nye tilladelser til vejtransporterhvervet undersøge virksomhedens ejerforhold.


Partshøring: 
  • En virksomhed, der er 25 procent eller mere ejet af en russisk eller belarussisk juridisk eller fysisk person, vil blive partshørt med henblik på at vurderer virksomhedens ejerforhold. Dette gælder også for virksomheder, hvor der er usikkerhed om det konkrete ejerforhold


Afslag på ansøgning: 
  • En virksomhed, der efter partshøringen vurderes at være 25 procent eller mere ejet af en russisk eller belarussisk juridisk eller fysisk person, vil få et afslag på ansøgningen, medmindre virksomheden kan dokumentere, at den fysiske person har et statsborgerskab eller midlertidigt- eller permanentophold i en medlemsstat

Tilsyn: 
  • Færdselsstyrelsen vil føre tilsyn med virksomheder, der har fået udstedt tilladelser efter 8. april 2022, for at vurderer ejerforholdet

Tilbagekaldelse af tilladelser: 
  • Virksomheder, der har fået udstedt en fællesskabstilladelse efter den 8. april 2022 og som er 25 procent eller mere ejet af russiske eller belarussiske fysiske eller juridiske personer, vil få tilbagekaldt deres tilladelser

Den 14. sanktionspakke blev vedtaget henholdsvis mandag 24. juni 2024 for sanktionerne mod Rusland og lørdag 29. juni 2024 for sanktionerne mod Belarus.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportkoncern har fået flere elektriske lastbiler
- Tre-akslet trækker er rullet til Sorø
- Trafikstyrelsen advarer mod at bygge boliger tæt på erhvervshavne
- Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck
- I løbet af 2025 skaffede fagforening knap 15 millioner kroner
- Arbejdsskadesager rundede 105 millioner kroner
- Ikast-vognmand har kastet sig ud i en ny tre-akslet trækker med stjerne på fronten
- Rederikoncern omsatte for mere - og driftsresultatet blev mindre
- Tip-trailer med fire aksler rummer 59 kubikmeter
- Fabrik i Belgien har produceret førerhuse i 60 år
- Seks jernbaneoverkørsler uden bomme får overvågningskameraer
- Vognmand i Herning indsætter to akslede elektriske trækkere

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst