Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Toldere fandt knap tre ton narkotika sidste år

Torsdag 4. april 2024 kl: 12:57
Af: Redaktionen

I 2023 tilbageholdt Toldstyrelsen omkring 2,9 ton narkotika, hvoraf hash udgjorde langt størstedelen med ca. 1,9 ton. Det viser en ny opgørelse, som Toldstyrelsen har lavet. Særligt hash og opioider bliver tilbageholdt i kontrollen

Toldere fandt knap tre ton narkotika sidste år
26 kg hash taget i postpakker hos en kurervirksomhed i Fredericia. (Foto: Toldstyrelsen)
Når det gælder hash, er der tale om over en tredobling fra sidste år, hvor tolderne fandt 550 kg. Derudover har Toldstyrelsen blandt andet tilbageholdt 54 kg kokain, 47 kg amfetamin og 960.000 nye psykoaktive piller som eksempelvis opioider og benzodiazepiner.


- Vi ser generelt mere narkotika på grænsen. Det gælder i særdeleshed hash, som vi i stigende grad finder i pakker på post- og kurerterminaler rundt om i landet. Af andre typer narkotika har vi også fokus på ulovlige piller som for eksempel opioider og benzodiazepiner, som vi tilbageholdt næsten en million af sidste år, siger kontroldirektør i Toldstyrelsen, Jeppe Kjærgaard, der fortsætter:


- Fælles for stofferne er, at smuglerne er enormt kreative i forsøget på at få dem ind over grænsen, så vi arbejder konstant på at blive endnu bedre til at opsnappe den her type narkotika på baggrund af efterretninger, data og konkrete stikprøver.


Toldstyrelsen peger på, at der sidste år var flere opsigtsvækkende sager. I januar fandt toldere 740.000 psykoaktive piller i en rustvogn, i februar over 300 kg hash i en autotransporter ved den dansk-tyske grænse, og en sag fra december, hvor en mandlig rejsende blev taget med et halvt kg kokain i kroppen i Københavns Lufthavn.  


Om Toldstyrelsens kontroller:
  • Toldstyrelsen samarbejder med politiet om kontrollen af forskellige former for narkotika for at begrænse ulovlig import og handel i Danmark. Sagerne bliver overdraget til politiet, der som ansvarlig myndighed står for den videre efterforskning
  • Toldstyrelsen kontrollerer varer på vej til både private og virksomheder. Når varer udtages til kontrol, sker det som stikprøver eller baseret på en risikovurdering
  • Oplysninger fra andre toldmyndigheder og danske myndigheder er med til at danne udgangspunktet for de konkrete risikovurderinger. Scannere og toldhunde indgår i arbejdet med at udvælge og kontrollere varer







Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Genanvendelse i anlægsprojekter kan spare op til 90 procent af råstofferne og skære ned på lastbiltransporterne
- Svensk færgerederi og dansk pensionsselskab bliver medejer af nordisk færgerederi
- Direktør forlader autotransportør efter halvandet år
- Polsk mand blev taget med godt halvanden million cigarettet i varerummet
- Lastbil væltede under arbejde med kran
- 65-årig mand mistede livet
- Vognmænd betaler prisen for manglende styr på udbygning af elnet
- Styringen af udbygningen af elnettet er meget utilfredsstillende
- Affaldsvirksomheder inviterer inden for på deres anlæg
- Tip-trailer har tvangsstyret bagerste aksel
- Bygherrer går sammen om fælles digitale spilleregler for infrastruktur og anlæg
- Producent af elektriske varebiler har stadig dieselbiler på programmet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst