Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
RAPPORT FRA EUROPÆISK TÆNKETANK:

Eksplosion i antallet af atypiske ansættelser er drevet af unge og udlændinge

Torsdag 22. februar 2024 kl: 13:22
Af: Redaktionen

Antallet af honorar-betalte arbejdere er steget voldsomt inden for transport, kommunikation og information. Det viser en rapport fra den europæiske tænketank Foundation for European Progressive Studies - FEPS. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har bidraget til rapporten. Også antallet af enkeltmandsvirksomheder har været i kraftig vækst. Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger man på, at meget af væksten kan tilskrives platformsvirksomheder som eksempelvis Wolt

Udbredelsen af platformsvirksomheder har været støt stigende de senere år. Mange platformsvirksomheder aflønner via honorarer eller til enkeltmandsvirksomheder frem for at ansætte medarbejdere til at levere deres service, og netop disse jobtyper har i nogle brancher været i kraftig vækst i de senere år. Det viser den nye rapport fra FEPS, Foundation for European Progressive Studies, hvor Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har bidragtet med oplysninger.


Antallet af enkeltmandsvirksomheder er steget med 150 procent over tre år
Ifølge rapporten er antallet af enkeltmandsvirksomheder i branchen ”andre post- og kurertjenester” steget med 150 procent i forhold til 2020, hvor der var omkring 1.300. I 2023 var tallet vokset til 3.200 enkeltmandsvirksomheder. En stor del af stigningen kan direkte forbindes til den finske platformbaserede virksomhed, Wolt, der bruger partnere frem for ansatte til at bringe varer ud - eksempelvis burgere og pizzaer.


- Eksplosionen i soloselvstændige stammer i vid udstrækning fra platformsvirksomhederne. Og tidligere afgørelser på området peger i retning af, at de i virkeligheden slet ikke er selvstændige, siger Kristoffer Lind Glavind, der er senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


Mange unge og udlændinge i udsatte jobtyper
Også antallet af honorar-betalte arbejdere er steget i enkelte brancher. Det gælder inden for brancherne transport, kommunikation og information.
På fem år er antallet af honorar-betalte i disse brancher mere end fordoblet fra 5.320 i 2017 til 11.610 personer i 2022.


Som honorar-betalt får man kun løn for den tid, man arbejder. Så i perioder med sygdom har man ingen indkomst, ligesom man ikke har betalt ferie. Den store stigning er primært sket blandt unge under 30 år, og to tredjedele af dem er udlændinge.


- Honorar-betalte har generelt ikke samme sikkerhedsnet som lønmodtagere. Når vi kan se, at der er mange udlændinge og unge under 30 år, der arbejder på den måde, kan det skyldes, at netop disse grupper ikke har så mange alternativer og måske har lavere kendskab til deres rettigheder, siger Kristoffer Lind Glavind.


- Som lønmodtager har man en række rettigheder som løn under sygdom, arbejdsskadeforsikring og feriepenge. Det har man ikke som atypisk ansat, og derfor er det et problem, hvis de jobtyper for alvor vinder indpas, siger Kristoffer Lind Glavind og fortsætter:


- Vi ser ikke nogen tendens til, at antallet af atypiske ansættelser stiger generelt i Danmark, men inden for visse brancher er stigningen markant, og det stiller potentielt de berørte mennesker i en svagere position.


Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fremhæver følgende resultater fra rapporten:
  • De seneste tre år er antallet af soloselvstændige steget med 150 procent inden for kurertjenester, og ifølge data fra Virk.dk er en stor del af dem knyttet til platformsvirksomheden Wolt
  • Antallet af honorar-modtagere inden for branchen ”transport, information og kommunikation” er fordoblet i perioden 2017-2022. Fra under 6.000 personer til knap 12.000 personer
  • Stigningen i de nævnte brancher er især drevet af personer under 40 år, og cirka to tredjedele af stigningen er drevet af udlændinge
  • Overordnet har antallet af honorar-modtagere i Danmark ligget stabilt, og der ses ikke en tilsvarende stigning i andre brancher
  • Platformsvirksomheder har gennemsnitligt en forholdsvis kort levetid, og derfor er der behov for mere transparens og hurtigere indgriben, hvis der skal sikres ordentlige arbejdsforhold

Interesserede kan læse rapporten (engelsk) her:




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- De fem svenske havne i EU's TEN-T net bevarer deres status
- EU's transportnetværk er blevet revideret
- Aarhus Havn får EU-støtte til etablering af landstrøm til containerskibe
- Færgerederi har fået ny administrerende direktør
- Maskintrailer skal køre nordenfjords - og andre steder
- Del af Limfjordshavn bliver midlertidigt militært område
- 2023-resultat hos blomstertransporttør blev 85 procent mindre end året før
- Transportkoncern opnåede et mindre bruttoresultat med øgede markedsandele
- Vognmand i Vamdrup valgte city gardintrailer med en enkelt aksel
- Spørgsmål om overimplemetering bliver afgjort efter sommerferien
- Beløbsgrænse spænder ben for danske transportvirksomheder
- EU har skærpet sanktionerne mod Rusland og Belarus

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst