Transportknudepunkt i Vendsyssel skal have udvidet sin havn
Torsdag 11. januar 2024 kl: 10:43
Af: RedaktionenHirtshals Havn har gennem en årrække arbejdet på at forberede den største udvidelse, siden arbejdet med at anlægge havnen begyndte i 1919, og havnen stod færdig i 1923. Den planlagte udvidelse er budgetteret til at komme op på omkring en milliard kroner og skal i i et EU-udbud
Havneudvidelsen skal udvides dels for at forbedre indsejlingsforholdene, så større skibe kan anløbe havnen i hårdere vejr, end det er tilfældet i dag, dels for at etablere opmarch- og erhvervsarealer på selve havneområdet.
- Med udbuddet tager vi endnu et stort skridt på vejen mod en realisering af havneudvidelsen, som forventes færdig i 2027. Det understreger endnu engang Hirtshals Havn's markante udvikling, som skal understøtte havnens vigtige position både som centralt trafikknudepunkt mellem Norge og Europa og som en nøgleaktør i den grønne omstilling, hvor både havnens faciliteter og besejlingsforhold bliver afgørende for den grønne omstilling, siger administrerende direktør for Hirtshals Havn, Per Holm Nørgaard, og fortsætter:
- Sammen med den nylige fondsstøtte på 109 millioner kroner til Greenport Scandinavia-konsortiet, der arbejder med etablering af Nordeuropas største knudepunkt for lagring og udskibning af CO2 netop i Hirtshals, er vi rigtig godt på vej med at realisere vores grønne ambitioner.
EU-udbuddet i forbindelse med havneudvidelsen er et udbud med forhandling. Det betyder, at der i løbet af den første måneds tid prækvalificeres en række virksomheder til at give et indledende tilbud, som herefter kan indgå i individuelle forhandlinger mellem Hirtshals Havn og tilbudsgiverne frem mod det endelige tilbud.
Fordelene ved et EU-udbud med forhandling er blandt andet, at havnen dermed får mulighed for at få det mest optimale design for havneudvidelsen, at der kommer styr på anlægsøkonomien fra starten, og at der sammen med tilbudsgiver kommer klarhed og enighed over risikoelementer. Derudover giver forhandlingen også mulighed for at få afklaret en optimal tidsplan, som tilgodeser en fleksibel udførelsesperiode for totalentreprenøren, og som samtidig opfylder havnens operationelle krav.
- Udbuddet afgøres ud fra en vurdering af det bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor kriterier som klimaaftryk og bæredygtighed, teknisk kvalitet og styring af projektet, nøglepersoner, arbejdsmiljø og borger- og turistinddragelse i projektet vurderes. På den måde får vi et 360 graders blik på havneudvidelsen og hvordan den realiseres på bedst mulige måde, siger Niels Kiersgaard, der er driftsdirektør (COO) i Hirtshals Havn.
Hirtshals Havn forventer, at man senest i efteråret 2024 kan indstille det endelige tilbud til godkendelse hos Hjørring Byråd.
Lidt fakta om Hirtshals Havn:
2023:
1929-30:
Om bynavnet Hirtshals:
- Havnens landareal: 1.100.000 kvadratmeter
- Havnens vandareal: 465.000 kvadratmeter
- Vandareal på ca. 63.000 kvadratmeter
1929-30:
- Hirtshals Havn bliver udvidet med inderhavn og yderhavn
Om bynavnet Hirtshals:
- Navnet Hirtshals betyder »hjortehals« og kendes tilbage fra 1532, hvor det skrives Harthals. I senere kilder findes former som Hartshalss (1568) samt Hirthals og Hierthals (ca. 1650).
- Det er oprindelig en nederlandsk sammensætning med det middelnederlandske substantiv hart, som betyder »hjort«, og substantivet hals, som betyder »hals«, og sigter til en terrænformation med form som en hjortehals. Ifølge lex-dk må det være givet af nederlandske søfolk eller oversat fra et ellers ukendt dansk navn med samme betydning.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Godsmængderne gennem danske havne faldt sidste år
- Flere passagerer sejlede med færge til eller fra Danmark i 2023
- Havn ved Elben startede året med fremgang
- Svensk Øresunds-havn får ny containerforbindelse
- Færgerederi får ny forperson for sit tilsynsråd
- Rederikoncern har sat én milliard euro af til batteri-elektriske færger
- Rederikoncern vil indsætte batteri-elektriske færger over Den Engelske Kanal
- Rederikoncern fragtede mere gods og flere passagerer i april
- Tiderne skifter - maskiner i Limfjordshavn skifter til el
- En tredie færge over Øresund sejler mod en elektrisk fremtid
- Sønderjysk havn med mange meter vanddybde fremlægger rekordregnskab
- Areal på haven i Aarhus bliver midlertidigt militært område
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |