Svensk storhavn holdt niveauet i første halvår
Torsdag 21. september 2023 kl: 11:49
Af: RedaktionenGöteborgs Hamn, der håndterer over halvdelen af containertrafikken ind og ud af Sverige og er den største havn i Skandinavien, har i årets første seks måneder fastholdt niveauet på de fleste godstyper, selvom der har været tale om økonomisk opbremsning i både Sverige og på verdensplan
- Det er et resultat, der frem for alt kan tilskrives den svenske eksportindustri, som fortsat leverer. Generelt set så vi et ret stort fald i importen i første kvartal, hvilket er en logisk konsekvens af reduceret svensk købekraft og øget forsigtighed, siger Claes Sundmark, der er salgschef i Göterborgs Hamn AB.
- Men i løbet af foråret og sommeren har importmængderne gradvist stabiliseret sig. Nu hvor vi ser frem mod efteråret, ser vi et yderligere opsving på importsiden og fortsat pres i eksporten, siger han videre.
Over halvdelen af Sveriges containertransport håndteres over kajerne i Göteborg Havn - størstedelen af disse i APM Terminals containerterminal. På trods af, at det seneste halve år har betydet en økonomisk afmatning med inflation og øgede renter, er antallet af håndterede containere i havnen steget til, hvad der svarer til 446.000 teu. Det er en stigning på 3 procent i forhold til samme periode sidste år.
- Godsmængderne i Göteborgs Hamn ses normalt som en god økonomisk indikator, men da havnen tager markedsandele fra andre havne, er det ikke nødvendigvis sådan, at havnens øgede mængder siger for meget om den aktuelle økonomiske situation i dag, siger Claes. Sundmark.
Omkring 60 procent af de containere, der transporteres til og fra havnen fra baglandet, går med jernbane, hvilket er et tal, som få andre store internationale havne når. I løbet af første halvår har vedligeholdelsesarbejder på landets jernbaneinfrastruktur og begrænsede muligheder for at køre ekstra tog dog påvirket mængderne negativt. Disse faktorer har sammen med de reducerede importmængder ført til et fald på 9 procent i den indenlandske containertransport til og fra havnen i første halvår af 2023 sammenholdt med samme periode i 2022, der var et rekordår for containertransport med tog til og fra Göteborgs Hamn.
Göteborgs hamns godsmængder - første halvår 2023 | |||
Jan-Juni 2023 | Jan-Juni 2022 | Ændring i % | |
Container, TEU | 446 000 | 433 000 | 3 % |
Jernbane TEU | 234 000 | 257 000 | -9 % |
Ro/ro enheter | 277 000 | 295 000 | -6 % |
Nye biler | 137 000 | 122 000 | 12 % |
Passagerer | 636 000 | 538 000 | 18 % |
Krydstogskibe | 33 | 25 | 32 % |
Energi (m ton) | 9 | 11 | -12 % |
Tørlast (ton) | 199 000 | 189 000 | 5 % |
(Kilde: Göteborgs Hamn)
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Antallet af nyregistreringer er gået 15,7 procnet tilbage
- De lette blev nærmest halveret
- Transportvirksomhed i det nordlige Sverige har købt 105 batteri-elektriske lastbiler
- Nye analyser afdækker vigtige dagsordener på transportområdet
- Lastbilchauffør overtrådte sin vigepligt
- Vognmand i Brædstrup har fået ny tre-akslet kærre med hejs
- Lastbilforhandler har åbnet for 400 kW ladeanlæg til tunge køretøjer
- Rigsrevisionen skal undersøge kontrollen med grisetransporter til udlandet
- Maj kom ud med to færre nyregistreringer end sidste år
- Maj i år lå én under maj sidste år
- Batteri-elektriske lastbiler over 16 tons er gået fra 60 til 152
- Antallet af nyregistreringer er steget med godt 9,8 procent
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




