Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportområdet vil stå for en større del af CO2-udledningen i 2030

Tirsdag 2. maj 2023 kl: 11:26
Af: Redaktionen

Transportområdet vil stå for en større del af CO2-udledningen i 2030

Forholdsmæssigt stiger transportsektorens andel af det samlede CO2-udslip i Danmark. Ifølge Energistyrelsens seneste rapport - Klimastatus og -Fremskrivning 2023 - vil transportsektoren efter 2030 stå for omkring en trediedel af den samlede CO2-udledning - forholdsmæssigt. For rapporten viser, at CO2-udledningen i Danmark har været faldende siden midt i 1990'erne - også CO2-udledningen fra transportområdet samt landbrugsområdet, men ikke så meget som de øvrige store områder

Ifølge Klimastatus og -fremskrivning 2023, som Energistyrelsen har sendt i høring, vil el- og fjernvarmesektorens udledninger af drivhusgasser næsten gå i nul i 2030. I 1990'erne stod el- og fjernvarmesektoren for over halvdelen af CO2-udledningen i Danmark.


CO2-udledningen vil fortsætte med at falde
Energistyrelsens opdaterede Klimastatus og -fremskrivning 2023 viser, at Danmarks samlede nettoudledninger af drivhusgasser vil fortsætte med at falde fra 46,3 millioner ton CO2e i 2021 til 39,4 millioner ton i 2025, hvilket svarer til en reduktion på 49,8 procent i 2025 i forhold til 1990-niveauet. I fravær af nye politiske tiltag ventes Danmark i 2030 at udlede 29,0 millioner ton CO2e svarende til en reduktion på 63,1 procent. Det politisk vedtagne mål er en reduktion på 70 procent i 2030.


Store forskydninger i sektorernes udledninger
For 10-15 år siden stod el- og fjernvarmesektoren, eksklusiv affaldsforbrænding, typisk for mellem 30 procent og 40 procent af Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser. Siden er sektorens udledninger faldet kraftigt. Energistyrelsen forventer, at el- og fjernvarmesektorens andel i 2025 vil være faldet til 3 procent og til 0,1 millioner ton CO2e i 2030 svarende til under 1 procent af de samlede nettoudledninger.


Øvrige sektores andel vil stige
I takt med de faldende udledninger fra el- og fjernvarmen stiger de øvrige sektorers andel af de samlede udledninger, da de ikke reduceres i samme omfang. Udledningerne fra landbrug, skove, gartneri og fiskeri, der historisk har udgjort omkring 25 procent af de samlede udledninger, ventes i 2025 at stå for 44 procent af nettoudledningerne, og i 2030 vil sektorens andel være steget yderligere til 52 procent


Tilsvarende gælder for transportsektoren, hvis andel vil vokse til henholdsvis 31 procent og 35 procent af de samlede nettoudledninger. Det betyder, at landbrugs- og transportsektorerne i 2030 kan komme til at stå for knap 90 procent af de samlede nettoudledninger. 


Ledningsgas bliver helt grøn
Opgraderet biogas vil udgøre en stærkt stigende andel af ledningsgassen i Danmark i de kommende år. I 2030 vil produktionen af grøn gas dække mere end det danske forbrug af ledningsgas. Mens opgraderet biogas dækkede 22 procent af forbruget af ledningsgas i 2021, ventes andelen at være vokset til 50 procent i 2025 og 108 procent i 2030. Det er en opskrivning sammenlignet med styrelsens fremskrivning sidste år, som især skyldes et markant fald i det samlede forbrug af ledningsgas - drevet af forventning om højere gaspriser i kommende år.


Tilsvarende gælder, at produktionen af strøm fra vedvarende energianlæg vil stige kraftigt frem mod 2030 og herefter. Selvom elforbruget i årets klimafremskrivning er højere end sidste års fremskrivning - især på grund af øget produktion fra Power-to-X - ventes den grønne elproduktion at kunne dække 117 procent af Danmarks elforbrug i 2030.


Hurtigere elektrificering af transportsektoren
Trods stigende trafikarbejde forventes transportens udledninger at falde fra 12,6 millioner ton CO2e i 2021 til 10,5 millioner ton i 2030. Faldet i transportsektorens udledningerne kommer på trods af et stigende trafikarbejde og skyldes en kombination af omstilling fra konventionelle til eldrevne køretøjer, iblanding af VE-brændstoffer samt forbedret energieffektivitet i konventionelle køretøjer. Introduktionen af en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, som differentieres efter CO2-udledning, ventes at lægge en dæmper på udviklingen i lastbilernes samlede trafikarbejde og tilskynde til omstilling til batterilastbiler.


Interesserede kan læse hovedrapporten til Klimastatus og -Fremskrivning 2023 her:

Interesserede kan læse baggrundsmateriale til Klimastatus og -Fremskrivning 2023 her:







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst