Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Bus- og lastbilproducent fokuserer på bæredygtig finansiering

Torsdag 13. april 2023 kl: 11:23
Af: Redaktionen

Fra og med 2023 er finansiering med et grønt eller bæredygtigt fokus en fast del af tilbuddet til kunder hos Scania, der vælger at finansiere en batteridrevet lastbil eller en ladeløsning gennem Scania Finans

Scania peger på, at mange kunder arbejder aktivt med at omstille deres virksomheder for at reducere emissionerne fra fossile brændstoffer. 


Når kunden investerer i en batteridrevet lastbil eller ladestation med finansiering hos Scania Finans vil det automatisk være med den grønne finansieringsløsning, som er et resultat af Scania's grønne obligationer, hvor pengene investeres i projekter som reducerer klimabelastningerne.


Det er The Green Bond Framework, der danner grundlaget for at identificere, udvælge, analysere og verificere projekter, der er berettigede til finansiering gennem indtægter fra grønne obligationer.


Den norske virksomhed Cicero Shades of Green, der er en førende virksomhed indenfor miljøvurdering og sætter rammerne for grønne obligationer og bæredygtighedsobligationer, har vurderet, at Scania opfylder kravene til grøn finansiering, hvilket gælder for projekter og løsninger, der svarer til den langsigtede vision om en CO2-fattig og klimabestandig fremtid.


Scania har som formål at drive skiftet mod et bæredygtigt transportsystem, men peger på, at der i dag ikke findes en simpel løsning til at gøre vejtransport mere grøn - eller bæredygtig.


Ifølge Scania er der snarere behov for at kigge på den enkelte transportopgave, og her vil Scania udvikle bæredygtige transportløsninger i tæt samarbejde med kunderne og andre interessenter - centreret omkring tre punkter:
  • Energieffektivitet - den mest effektive teknologi for Scania's produkter sammen med tjenester med fokus på drivlinens ydeevne, køretøjsoptimering og brændstofforbrug
  • Vedvarende brændstoffer og elektrificering - det største udvalg af motorer til vedvarende brændstoffer og elektrificeringsteknologier til køretøjer og infrastruktur
  • Smart og sikker transport - gennem opkobling/forbundethed skaber et mere effektivt logistisk flow og mindre tomkørsel


På den kommende transportmesse i Herning - Transport 2023 - vil Scania Finans være klar til at svare på alle spørgsmål om grøn finansiering, der måtte være fra kunder og interesserede.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fyrværkeri blev sendt som pakke
- - Det er både respektløst og uansvarligt
- Samråd om vejafgift er på Folketingets tv
- Et halvt ton nikotinposer var skjult i 16.000 dåser
- Vognmand i Holte havde sin nye bil på udstilling
- En af transportbranchens vigtigste kampe er et opgør med administrativt bøvl og urimelige afgifter
- Renovationsselskab fik Transportens Lærepladspris 2025
- Arbejdsgiverformand fortsætter
- Lavere aktiviteter i Tyrkiet påvirkede godsmængderne hos rederikoncern
- Varebiluddannelse kører ind hos kursusudbyder i Esbjerg
- Fredag 12. september 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Britiske operatører kårer atter DAF til årets flådelastbil

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst